Godt knæk cancer-ugen snart er ovre på TV2

Jeg har tidligere skrevet om knæk cancer-ugen. Det er meget ædelt af TV2, som helt sikkert ønsker at gøre så meget gavn som mulig, men for de af os, som har familie eller venner, som er bukket under for sygdommen, så er dette en ganske smertefuld affære at komme igennem – især nu hvor det er ved at blive en tradition, at ALT skal handle om knæk cancer hele ugen, hvis du vælger at blive på TV2.

Der er helt sikkert mange, som har gjort ligesom mig. Ganske enkelt skiftet kanal, når det er blevet ALT for meget. Der er ingen formodning om, at vi nogensinde får ændret det, for alle støtter jo forskning på kræftområdet…

Jo, jo, bevares, men det betyder da vel for pokker ikke, at ALLE programmer skal handle om dette emne HELE TIDEN, vel?

I denne uge har der på TV3 været en genoplivning af Paradise Hotel-konceptet. Nu kaldes det så bare Love Island, og studieværten er Lisbeth Østergaard. Det er en fornøjelse at se Lisbeth tilbage på tv. Hun er altid smilende, præcis som hun var det i Zulu djævleræs, Boligkøb i blinde på TV3, ja faktisk helt tilbage til Go’ Morgen Danmark

Nu er det så Camilla Ottesen, som overtager Boligkøb i blinde, og det skal skam også nok blive helt godt. Det opmuntrende er jo i hvert fald, at folk rent faktisk får sig en god bolig, selvom de i første omgang er noget skuffede over valget ejendomsmægleren træffer, mens indretningsarkitekten så laver et godt arbejde, der rent faktisk viser mulighederne i en bolig man i første omgang ville afvise.

Herfra skal der lyde et varmt ønske til alle læserne om en rigtig god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Comments

  1. Lad det være sagt med det samme: Jeg håber Emilie og Nikolaj fortsætter deres gode stil. De lader til at have det godt sammen.

    Men hold da helt fest hvor er der bare hurtigt intriger på dét program. Det er som om alle de negative vibrationer fra Paradise Hotel følger med i genoplivningen.

    Det stiller ÉT væsentligt spørgsmål: hvorfor kan folk ikke bare mødes og hygge sammen, uden at der skal være så meget ‘hun sagde, han sagde, så sagde jeg også’… Så meget drama!

    Jeg er alvorligt bange for, jeg ikke orker flere afsnit. Hvis ikke der snart kommer noget seriøsitet over det, så held og lykke til dem, der gider følge med i resten. 🙂

    Anyway, god weekend til alle.

  2. Ja – knæk-cancer ugen er et godt initiativ, men de gør aaalt for meget ud af det.
    Jeg har faktisk set alle episoder af Love Island, og jeg har faktisk været positivt overrasket, jeg er normalt overhovedet ikke til reality programmer og især IKKE Paradise Hotel. Alt for meget drama og alt for meget “se mig, hør mig” men Love Island er en del mere spændende og hyggeligt og så er der faktisk en mening bag galskaben. Man skal ikke manipulere og sno folk rundt om sin finger i samme omfang som man skal i Paradise. Det gælder rent faktisk også om at finde kærligheden, udover selvfølgelig at være “the last couple standing”. Men det at de har valgt, at man også skal finde kærligheden, giver bare programmet dybde og mening og gør det langt bedre end Paradise Hotel. 🙂
    // Linea Liv

    1. Kære niece
      Tak for din kommentar. 🙂
      Jeg er glad for vi er helt enige med hensyn til Knæk cancer ugen, og der er om Love Island nok heller ingen tvivl om, at jeg nok ikke er i målgruppen. Jeg så det mest fordi jeg synes Lisbeth Østergaard klarer det sk*de godt, men da hun ikke er meget ret længe i hver udsendelse, så tør jeg ikke love, at jeg er med længere. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.