Tak til Lisbeth Zornig

Der skal herfra lyde en stor tak til Lisbeth Zornig for, at hun bruger tid på at vise erhvervets bagside i Mit liv som luderTV2. Det bliver med garanti en spændende serie, og det er vigtigt, at få sat fokus på prostitution. Et erhverv, hvor mange mænd desværre behandler kvinder særdeles dårligt.

Der er stor forskel på webcam-shows, escort og så prostitution på gadeplan – og det giver desværre også perverse personer afløb for mange fornedrende seksuelle tilbøjeligheder, hvoraf en hel del vold straffes ALT for mildt.

Bevares, det er altid svært at udtale sig uniformt om noget, der er så forskelligt. Det er ikke alle mænd, der nødvendigvis er nogle svin, men vi må nok alle erkende, at det er et område, hvor alt for mange ved alt for lidt. Mange udtaler sig ud fra fordomme, f.eks. religiøse, mens andre bare pr. definition har holdninger om emnet.

Jeg har fuld forståelse for, at nogle vælger erhvervet ud fra nogle fysiske behov for mere sex. Mit primære krav er dog, at kunder – når de vælger at støtte dette erhverv – behandler kvinderne ordentligt. Alt andet bør straffes, og det er vigtigt, at ordensmagten også forholder sig professionelt, når der sker overgreb. Den nuancering glæder jeg mig til at se behandlet i seriens tre afsnit…

Det er her, Lisbeth Zornig kan gøre en forskel, fordi hun er meget åbensindet, og kan bidrage med nuancer på området. Første afsnit sendes i aften kl. 21.10. Skal du se med? Smid gerne en kommentar om din holdning til emnet.

Fortsat god dag til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.