Nu hvor vi i dag kun er tre måneder fra juleaften, synes jeg det var ganske passende at causerede på en mandag om Toppen af poppen, som blev sendt søndag aften på TV2. Musikken de kendte skulle synge deres versioner af var nemlig Lis Sørensens musik. Det er virkelig en stemme, der vækker nostalgi.
Da jeg var ung, var Lis Sørensen virkelig toppen af poppen. Hun forstod at synge på en måde, der gik rent igennem. Min kammersjuk fra Roskilde er ikke helt så vild med hende, som jeg er. Det er ikke kun på grund af aldersforskel, men nok fordi han har et andet forhold til meget andet god musik. Jeg vælger aldrig at fokusere på forskelle, men glæder mig over, at vi trods alt kan være enige om at være uenige. Og skulle han lejlighedsvis støde på musikken, så holder han da i det mindste bøtte i respekt for, at jeg er glad for hende.
Sådan tror jeg vi alle har det. Nogle numre vækker bare flere minder end andre. Trioen med Anne Linnet og Sanne Salomonsen er naturligvis den bedste, men når det ikke lader sig gøre, så mener jeg stadig, at Lis har så meget at byde på, som jeg i hvert fald finder interessant.
Jeg har fra barns ben gjort én væsentlig forskel fra min egen barndom. Jeg har aldrig forsøgt at få børnene til at synes om ‘min’ musik, men ladet dem udfolde deres smag. Jeg husker nemlig selv hvordan jeg til næsten hudløshed havde en klassisk periode i protest mod forældrenes jazzmusik. Jeg har hørt det meste inden for klassisk musik, men da de så fandt på, at man skulle se Nøddeknækkeren, som var en quiz om klassisk musik blev også dette smadret.
Musik skal nydes. Man skal give sig selv lov til at nyde det på præcis sin egen måde – og det med at gøre alting til en quiz kan den dag i dag godt vække en vis variant af kvalme, omend jeg har lært at vende de dårlige vibrationer til nogle mere positive ud fra et konkurrencegen.
De færreste ville nok vide, at jeg elsker at vinde. Fair and square – uden snyd.
Men jeg gider ikke akademisere ting, der bare skal være sjove.
Til gengæld kan jeg så huske ALT inden for de områder, der virkelig interesserer mig. Bare jeg selv er med til at vælge emnet. Jeg kan tygge flere dusin bøger om ting, jeg synes er spændende, men siger nogen til mig, at jeg ‘skal læse ditten eller datten’, så ender bogen på hylden. Skaller er noget man giver til høns.
Om der er en rebel gemt i dette? Måske.
Der er i hvert fald en vis stædighed, som giver en god råstyrke på de felter, der er spændende og sjove. Om de så er sjove i naboens perspektiv rager mig en høstblomst. Det handler om selvforkælelse, og fokus på det, JEG vil have ud af livet.
Det er præcis det, jeg også anbefaler andre her i livet. Gør noget af det, du er rigtig god til. Det ER bare det bedste grundlag for at gide, at gøre det ordentligt! Det gælder uanset om du skulle skrive en bog, en stil eller bare arbejde med området generelt. Du får aldrig noget godt ud af, at beskæftige dig med ting, som ikke bringer værdi for dig.
I dag kaldes det passion. Husk passionen her i livet. Det vil bringe dig meget længere end du selv troede var muligt.
Rigtig god mandag til alle bloggens læsere. 🙂