Tillykke til Patrick med de 15 i dag

Hermed et lille flag på dagenHerfra skal der lyde et stort tillykke med de 15 i dag til vores ældste søn, Patrick. Med lidt lykke og held er du med til at stemme ved folketingsvalget efter det vi senest skal afholde i juni 2019. 🙂

Endnu vigtigere end stemmeret er også konstateringen, at nu er du såkaldt ‘bukse-myndig’ – kan træffe dine valg når du finder en kæreste du gerne vil i kanen med. Ikke at det har nogen hast, men det er altid rart at fejre de små sejre, og de mål der nås gennem livet.

I gamle dage ville du næste år få dit eget sygesikringsbevis. Nu hedder det et sundhedskort, og gives til alle – så selv nyfødte har i dag et sundhedskort. Dén sejr kan man så ikke fejre længere… 🙂

Som du ved er din far ekspert i at sige en hulens masse, og det har man ikke altid tid til, for du har både varm kakao og lagkage at glæde dig til, ligesom jeg forestiller mig, at du har bestilt stegt lever som aftensmad.

Eller også var det nok den sidste ret, du ville bestille! Anyway, rigtig god dag herfra. Håber du bliver fejret efter alle kunstens regler!

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.