Hvorfor gå over åen efter vand?

Det er lidt morsomt, for jeg har længe haft det som mange andre it-brugere. Først var der modstanden mod Microsoft, som fik mig til at bruge både Linux og MacOS gennem flere år. Det sidste blev dog droppet, fordi Apples produkter bare ER langt dyrere end andre computere. Indrømmet, at Apple laver lækre maskiner, men der er bare ikke økonomi til den slags for den almindelige dansker. I dag er jeg en meget tilfreds bruger af Windows 10, som man næsten fristes til at kalde Windows X.

Senere blev det også en vis modstand mod Google, særligt dengang jeg – helt uberettiget – blev udelukket af Adsense-systemet. Selvom jeg for længst er kommet videre med andre kilder til indtjening, som beskrives ovre på bloggen om at tjene penge på nettet i sin fritid, så må jeg bare erkende, at jeg morede mig kongeligt, da Google fik én over nallerne af EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Det fik mig bl.a. også til at søge statistik over besøgende via plugins til WordPress, som var så langt fra noget som helst, der havde med Google at gøre. Det kan godt gå hen og blive en belastende proces, for let’s face it, Google Analytics ER bare et super godt værktøj, som i realtid giver dig LANGT FLERE informationer end noget selvstændigt plugin… 🙂

Vi kan nogle gange bruge ALT for lang tid på at gå over åen for at hente vandog det er, for at sige det kort og enkelt, simpelthen bare FOR DUMT!

Så blev det sagt.

Man kan nogle gange være så fokuseret på at undgå at være mainstream, at man spilder en masse tid. Det bør du undgå, og derfor dette lille søndags-opråb om, at tage imod de værktøjer, der findes derude. Du kan ikke undgå at ramme noget, der har med en monopol-lignende mastodont at gøre.

Selv efter jeg forlod Facebook, gik de sørme ud og overtog Instagram. Bedst som jeg lige havde frigjort mig fra ét netværk, gik Zuckerberg sørme ind og kaprede et SoMe jeg rent faktisk VAR glad for at bruge! Det er ikke sket med Twitter endnu, og heldigvis for det, for jeg tror vi er rigtig mange, som nyder Twitter, og ikke ønsker at det skulle forandres. 🙂

Så tag imod de værktøjer du har adgang til, og glæd dig over, at mange af dem ER gratis. Du kan derved fokusere din tid på at skrive flere indlæg på din blog, tage flere fotos til din Instagram og lave videoer på YouTube frem for at gå over åen efter vand.

Rigtig god søndag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.