En rigtig god sommer går på hæld…

Vi kan godt takke vejrguderne for en rigtig god sommer. Vi havde en vis mangel på vand ovenfra, som naturligvis ikke var sjov – men som var forventelig. En landmand sydpå havde held med en rigtig god frugthøst fordi han allerede sidste gang (2006) investerede rigtigt, og selvom foder-materialer led en del under det meteorologerne kaldte en tørke, så ER der en hel del at lære fra denne sommer.

Vigtigste lektion er rettidig omhu. Det gælder bestemt ikke kun i containertransport, som Mærsk har lært alle os danskere, men bestemt også i landbruget. Der er gode år, der er middelgode år, og så er der dårlige år. Sådan vil det altid være når man skal forholde sig til de breddegrader vi bor på…

Det gode ved denne sommer er, at det nu ER gået op for de fleste, at vand ikke bare er en uudtømmelig ressource, men rent faktisk er noget vi skal passe på. Peter Ingemann har fokuseret på det i sin serie om fremtiden på TV2. Genbrug af vand i brusebadet BLIVER en del af fremtidens huse, efterhånden som prisen for den slags anlæg vil falde – og i dét perspektiv er det på høje tid, at vi sætter handling bag ordene om, at vi også kan være med til at eksportere vores store viden inden for grøn energi.

Vi KAN blive en dynamo for en verden, som HAR brug for viden på dette område, og jo mere vi selv på individuelt plan begynder at spare på vigtige ressourcer, jo bedre bliver vi også til at finde nye kilder til endnu bedre forbrugsvaner.

Det hele starter så ganske fint i supermarkedet, hvor vi som singler kan finde varer på tilbud med få dage tilbage. Det mindsker madspild, og sparer kædernes udgifter til destruktion. Hvorfor ikke hellere få LIDT penge for en vare frem for at skulle smide den ud, og bagefter ender den som en UDGIFT for samme virksomhed? Den slags bekæmp-madspild kampagner rykker en hel del, også selvom det kan synes som småting for os, der kun ser kampagnen i den enkelte butik. Når man ganger opefter med antallet af butikker, så er der penge i det! 🙂

Sådan er livet. Vi lærer hele tiden, og når det gælder vores miljø, så er den helt store bonus, at det gavner de kommende generationer. Hvis vi intet gør, så ender det galt, og denne sommer har givet os en forsmag på HVOR galt det kan gå.

Så i en tid hvor nogle partier kun taler udlændinge, så er der en helt anderledes virkelighed, som melder sig, og jeg tror det er de færreste som tør forbigå denne dagsorden efter denne sommer.

Rigtig god dag herfra – og god weekend forude til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.