Debattonen MÅ og SKAL blive bedre!

skærmdump af retweet om sommerlejr
Du kan selv læse tråden herfra: link til Tweet

Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: debattonen MÅ og SKAL blive bedre! Da jeg i går så et tweet om et par brødre som kun havde seks underbukser med på sommerlejr.

Jeg skrev følgende:

Ens forældrehjerte bløder for de børn, som må leve med disse forhold. Det MÅ være i strid med børns menneskerettigheder, at nogle har måtte prioritere så negativt… :’-(
#dkpol #dkmedier
Alt fnidder og drilleri blegner når nogen vokser op under disse forhold!!

Det burde jo i sig selv være noget vi alle kunne være enige om – troede jeg.

Ikke desto mindre kan du via linket til selve tråden lige under skærmdumpet se hvorledes en debattør straks klogede sig på omstændighederne – uden at kende den pågældende familie. Jeg forsøgte de første par gange med lidt humor og en positiv tilgang at dreje tråden, men forgæves.

Selv da en anden gjorde forsøget på at få denne debattør på bedre tanker, så blev det hurtigt tydeligt at der ikke var noget at gøre. Jeg har blokeret vedkommende, for jeg orker ganske enkelt ikke dén retorik som så mange lægger for dagen.

Det er ALDRIG børnenes skyld!

Jeg har diskuteret flere elementer i forhold til privatøkonomi på bloggen Genfind kontrollen over dine penge. Der er ingen tvivl om, at nogle familier har udfordringer. Det var bare ikke emnet eller pointen med mit oprindelige tweet, for jeg gider ikke, at vi altid kun graver i overfladen. Det er så forbandet nemt at kaste en fordom som svar, men når man ikke kender de konkrete omstændigheder, skal man ikke kloge sig ud fra en automatreaktion.

Vi er nået til en krydsvej. Vi kan ikke blive ved med at skærpe retorikken over for hinanden som vi har set de seneste år, for samfundet ER ved at bryde sammen, og det vil nogle tilskrive indvandring, helt uden nogensinde at tænke over hvad ‘danskhed’ egentlig betyder. Det BURDE betyde at vi som vikinger er åbne og imødekommende over for hinanden. At vi viser styrke ved at hjælpe hvor der er brug for det, men nu er vi i stedet ved at skabe et samfund hvor ‘enhver er sin lykkes smed’ bliver SÅ udslagsgivende, at vi taber nogle undervejs. Det MÅ ikke ske!

Hvis der er folk, som vil rådne op i had til deres omgivelser, så er det deres valg. Jeg nægter at lade mig forpeste af den slags, og jeg måtte efter en kort pause fra diskussion om netop politik erkende, at jeg bare ikke længere gider give plads for forhøjet blodtryk, fordi enkelte vil provokere med deres hadefulde måde at se verden på.

Jeg er helt med på at det politiske flertal skaber rammerne for samfundet. Efterfølgende må vi alle – uanset farve, baggrund eller nationalitet – følge landets love. Imidlertid har mange glemt, at det er dommerne, som træffer dommene her i landet. Det har resulteret i at visse hadefulde typer gerne vil kloge sig på, hvad man burde, skulle eller måtte gøre med en tone som kun kan tiltrække negativ karma. Præcis som fluer tiltrækkes af en hundehømhøm… 🙂

Fortsat god dag til alle.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.