Det er så ganske sørgeligt, at høre om tv-stjernen Bill Cosbys forbrydelser. Han var op gennem 80’erne berømt for sit Cosby Show, og blev opfattet som hele USAs familiefader nr ét. Ikke desto mindre går det nogle til hovedet, når de bliver kendte – deraf titlen på denne artikel: skadeligt når folk tror de kan gå på vandet. Ingen er over loven!
Det handler ikke kun om, at være inden for lovens rammer. Almindelig anstændighed kræver, at vi også gerne hæver os selv over laveste fællesnævner. De dyriske instinkter kan være nok så voldsomme hos nogle, som vi har set i talrige sager, hvor folk først møder professionel hjælp når de får en behandlingsdom. Sikkert fordi vores såkaldte velfærdssamfund ikke får fanget dén slags adfærd før der kommer ofre på cv’et…
Sagen om Bill Cosby føjer sig til de mange andre ubehageligheder vi har hørt om i nyere tid, herunder såvel Lundin-sagen, ubådssagen, Malene-morderen, Amagermanden m.v.
Hvad pokker får dog folk til at være så lede og afstumpede?
Jeg fatter det ganske enkelt ikke.
Præcis som jeg heller ikke forstår den perversion, der præger mænd, der sender dickpics, som jeg tidligere har behandlet i andre indlæg, eller kommer med uanstændige forslag til kvinder de ikke engang kender endnu. Det er et forbistret skråplan vi er ude i som samfund.
Vi mangler ganske enkelt at takt og tone kommer tilbage på skoleskemaet. Vi har brug for, at vores unge mennesker lærer at opføre sig ordentligt – og det hele STARTER naturligvis i hjemmet. Vi må som forældre være gode eksempler, og fortælle vores børn hvad der er ‘GO’ og hvad der er ‘NO GO’. Der er et ansvar forbundet med det at få børn, og det BURDE vi alle kunne tage på os, så vi sikrer os, at børnene ved præcis hvad de bør gøre i de svære situationer vi tydeligvis er nødt til at forberede vores børn på kan ske i et samfund, hvor det moralske kompas er gået i fuldkommen selvsving som om magnetismen går i alle retninger.
Nogle vil sikkert kalde mig oldnordisk når jeg insisterer på, at vi gør noget ved dette. Ikke desto mindre er vi nødt til at erkende, at vi ikke kan redde en hel verden på én gang. Men vi kan starte processen, hvor den lille sten i vandet giver ringe i vandet – og kommer der nok ringe kan man håbe på en positiv bølge.
Rigtig god st. bededag herfra – og god weekend. 🙂
