Medieudspillet bliver politikernes tyggeben den næste tid

Det er lidt morsomt, at se, hvordan regeringen skyder med spredehagl med det ene udspil efter det næste uden at sikre sig opbakning fra sit støtteparti før man går på gaden med sine tanker. Nu forlyder det, at kulturminister Mette Bock (LA) kl. 13 bl.a. vil melde om en besparelse på 1/3 på Radio24syv, og flere konkrete meldinger om TV2, TV2s regioner, DR m.v.

Allerede før forslaget er meldt ud kommer DF med sine tanker, og der skal nok komme rigelig med replikker om emnet resten af dagen.

Den mest positive ting at sige om det er, at vi i det mindste slipper for at høre om Ubådssagen og Raket-Madsen, når der er andre emner at tage fat på… 🙂

Den mindre positive er, at politikerne agerer som en hund, der lige har fået et tyggeben. Sådan en hund hygger sig med at bide i dette tyggeben, og det kan være nok så sødt samtidig med, at det gavner tænderne.

Det gavner bare ingen, at det er medierne der spares på. Alle reagerer på autopilot, og det var PRÆCIS det vi alle kunne forudsige ville ske. “Man dræber public service” og “i et dansk sprogområde er vi nødt til at støtte udviklingen af egne programmer” og mange andre sætninger. Så vil nogle fremhæve lidt statistik om et andet europæisk land, og så kører møllen.

Folk bliver til sidst hamrende forvirrede, og så handler det om, hvordan man bagefter kan ændre udspillet – eller helt skrotte det – og så har vi igen en stilstand i den store mediekrig.

Hvis ikke det var fordi det handler om menneskers job, så var det såmænd sjov underholdning at se hvordan man kaster boldene rundt i den politiske manege.

Fortsat god dag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.