Vis nu Kongehuset lidt respekt i denne svære tid!

Det burde ikke være nødvendigt at sige her to årtier efter massehysteriet, da pressen gik i selvsving da folkets prinsesse, Diana af Wales, gik bort i den velkendte bilulykke i Paris. Det er det tydeligvis alligevel når TV2 News står ved indgang 2 til Rigshospitalet i forbindelse med, at Prins Henrik er indlagt med en forværret betændelsestilstand i lungen, og journalisten kommer med konstateringen: “Vi ved endnu ikke om Kronprinsen har besøgt sin far.”

Kom nu ind i kampen, venner!

Giv dog Kongehuset ro. De skal nok selv melde ud når/hvis der er brug for det. Da Kronprinsen som bekendt er gammel frømand, skal der ikke ret meget fantasi til at forestille sig, at han kan komme ind på flere måder. Det blev for nylig nævnt på Twitter, at den ene tunnel blev brugt af modstandsbevægelsen som skydebane, og man skal ikke have ret mange brikker at flytte rundt med for at kunne gætte på, der var mange måder man kunne komme ind på Rigshospitalet UDEN at vække nogen opsigt.

Om det var via en vareindlevering eller en ankommende ambulance som får ‘en ekstra passager’, eller at Kronprinsen ganske enkelt er hoppet i en joggingdragt for at vække mindre opsigt, så er jeg helt sikker på, han er blandt dem, som kan komme ind i en bygning uden at andre opdager det – hvis det var det han ønsker. 🙂

Vi ved alle, at han i forvejen ikke ønsker alt for meget pressedækning, og et privat besøg er altså en menneskeret i en situation med den alvor alle i forvejen er blevet gjort opmærksom på…

Fortsat god weekend til alle bloggens læsere.

2 Responses to “Vis nu Kongehuset lidt respekt i denne svære tid!”

  1. Opdatering her lige før nyhederne kl. 9: Steen Langeberg kunne i Go’ Morgen DK fortælle, at Kronprinsen har været forbi sin far. Så nu har folk fået den information… 🙂

  2. Prins Henrik sov stille ind på Fredensborg slot natten til onsdag, altså tirsdag den 13. februar kl. 23:18 med HM Dronningen samt HKH Kronprinsen og HKH Prins Joachim ved sin side.

    Æret være hans minde.

Leave a Response