Når du vil starte en ny blog – del 5

Nu lakker denne mini-serie om at starte en ny blog mod enden, og der er vigtigt indhold som afslutning på mini-serien, for der er nogle ting du skal være opmærksom på, hvis du vil holde tempoet og trafikken oppe…

Du skal nemlig udnytte, at du kan skrive forud på din blog, når du bruger WordPress. Denne mini-serie blev skrevet om morgenen/formiddagen tirsdag den 12. december, og sat til udgivelse i løbet af de næste par uger.

Hvorfor, tænker du…

Simpelthen fordi jeg for længst har lært, at når inspirationen rammer én, så er det bare med at få det hele sat i system. Så undgår du at glemme det geniale indhold, og jo mere du får fyldt på køen, jo mere buzz får du sat på din blog.

Det er nemlig SÅ vigtigt, at det faktisk også er temaet for denne afsluttende artikel. Jo mere indhold, jo mere er der for søgemaskinerne at tage fat på, og det gavner din trafik gennem placeringerne, når alle sider løbende indekseres.

Det kan ikke gentages for tit. Indhold er kongen. Som amerikanerne siger: Content IS king!

Dette gælder uanset om det er videoer du deler eller kortere og længere artikler. Du skal i det hele taget sørge for, at du med hver artikel leverer varen. Din overskrift skal dække det indhold du vil fortælle om, og her kan mini-serier også anbefales fordi du sagtens kan inddrage dit publikum. Give dem hjemmeopgaver, hvis dine læsere så også bare kan stole på, at du virkelig giver dem værdi ud fra det, du sætter dem til at lave.

Jeg håber du har nydt denne mini-serie om at starte sin egen nye blog, og kommentarer er velkomne, hvis du har tanker eller spørgsmål om emnet. Hvis du er heldig, kan det være, at du ligefrem inspirerer til et indlæg, der behandler lige netop det spørgsmål, du sidder og ønsker informationer om.

Rigtig god dag til alle, og tak til alle, der læste med. 🙂


Få styr på hele serien:

Leave a Response