Snart kun en måned til jul

Her efter valget er overstået, er der enkelte kommuner, der mangler de afsluttende konstitueringsforhandlinger, og det er lidt komisk, at se hvor lidt sans for samarbejde, politikerne har i f.eks. kommunen Slagelse. Alle er enige om, at det er svært at se den eksisterende borgmester fortsætte, og det hele ender snart i en børnehave, fordi egoet er for stort hos den siddende spidskandidat fra Venstre. Det er lidt småtragisk, at folk, der påstår de skulle have evner for at lede en kommune har så snævertsynede perspektiver…

Men samtidig kan man glæde sig over, at der nu er andre ting, der præger befolkningens opmærksomhed. Særligt er de fleste nok begyndt, at glæde sig til juletiden. Når først de grimme valgplakater er væk, kan der igen komme hygge i hovedgaden. 🙂

Jeg vil i hvert fald anbefale, at man fokuserer på alt andet end politik, for dybest set var jeg selv meget tæt på at blive sofavælger. Det lokale strategiske valgforbund var såmænd positivt, fordi det sikrede kontinuiteten for kommunen, men det var et skidt signal, at man på forhånd havde lagt sig fast på en strategi FØR man havde lyttet til borgerne. Dog var et nyhedsbrev, der landede i min indbakke kl. 15.33 nok til at få mig op af sofaen, for her forsøgte man – på forhånd – at tage æren for, at sådan så befolkningen på emnet integration…

Jeg vil hellere gå i graven som idealist end nogensinde gå på kompromis med ordentlighed og anstændighed – og derfor kunne jeg ikke undlade at stemme. Men det var tæt på, for det er næppe nogen hemmelighed, at vi engang imellem får nok af politik. Selv en nørd kan få nok når talenterne ikke rækker til mere end fingerpegning og mobberi i værste skolegårds-stil.

Så hellere lidt Mads & Monopolet på iTunes eller Netflix på skærmen. Vi har alle brug for at slappe af engang imellem. Nyde en god kop kaffe, og tænke større tanker i sit eget gode selskab 🙂

Fortsat god dag herfra til alle. 🙂

Leave a Response