Vi kender alle talemåden “Når krybben er tom, bides hestene” – og det KAN være en del af forklaringen på hvorfor man i mange fora diskuterer lønninger. Senest var det i Presselogen på TV2 News, at man diskuterede lønninger i DR, og DSB fik såmænd også én på hatten i den grafik man viste på skærmen. Andre steder er det lønningerne til politiet, og sådan skifter det mellem hvilke personalegrupper, der får en tur i møllen – eller nærmere kværnen…
Der kan være mange gode grunde til at diskutere den slags, men man BØR være opmærksom på, hvorfor man tager diskussionen.
Hvis diskussionen handler om misundelse, er der noget galt!
Jamen…
Ikke noget Jamen her! Folk der sætter livet på spil bør få et sikkerhedstillæg. De påtager sig et hverv ingen andre vil have. Det gælder både soldater og politifolk. Hvem i alverden ville, hvis de er fuldkommen raske, drømme om at tage ud til gerillaprægede krige, hvis ikke det var fordi de – på sigt – håber det pynter på CV’et? De gør det da i hvert fald ikke for lønnens skyld alene.
Nej, jeg gider ikke de der misundelsesdiskussioner.
Lønninger er forhandlet via overenskomster, og hvis man kigger tingene ordentligt efter, så er der steder, hvor folk ikke husker rigtigt når dette emne diskuteres. For dem i DSB var det for flere år siden konstateret, at artiklerne i BT om togføreres lønninger var ukorrekte. Dansk Jernbaneforbund var på daværende tidspunkt ude med en klokkeklar forklaring på flere af personalegruppernes vegne. Hvor kom dementiet fra de, som havde viderebragt de usande budskaber? Hvis man var heldig kom det på side 29 i en lille rubrik, som ingen læste.
Fordommene derom lever derfor stadig.
Det samme gælder, når man taler om taxakørsel til journalister, der havde arbejdet sent om natten. Hvad mange bare glemmer er, at den offentlige transport holder ‘pause’ mellem kl. midnat og fem om morgenen (med varierende interval alt efter om vi taler bus, metro, s-tog eller fjern- og regionaltog)…
Det VAR en del af overenskomsten, at man naturligvis havde mulighed for at komme hjem efter job.
Så kan andre personalegrupper tale om, at de bruger bil til og fra deres arbejdsplads, men er det overhovedet relevant?
Med de to eksempler burde det stå klart, at vi ikke burde kappes og strides om den slags. Alle får forskellige resultater afhængig af den branche de er i, og vi lever i et frit land, så hvis nogen er utilfredse kunne de skifte branche frem for at fortsætte denne form for hvis-ikke-jeg-får-det-samme-er-det-hele-noget-bras tankegang! 🙂
Når krisen kradser, er der ting der gør ondt – og nogle gange gør det mere ondt på nogle end det gør på andre. Det vigtige vi alle må lære, er, at vi kendes på den måde vi håndterer de udfordringer vi møder. Situationen bliver IKKE bedre af smålighed – men situationen kan dog blive pokkers meget bedre, hvis vi fokuserer på de gode ting her i livet. Vi kan redde meget i samhørigheden, hvis vi prøver at forholde os konstruktivt til livet omkring os.
Rigtig god dag til alle. 🙂
