WordPress-tip: husk at tjekke din blogs plugins

I dag vil jeg da lige dele et WordPress-tip med jer alle. Jeg skulle nemlig lave en konkret rettelse til et indlæg i november, som var baseret på en dateringsfejl jeg havde lavet, og – traditionen tro – gik jeg lige ned i bunden af siden for at tjekke trafikken. Login-punktet ligger også dernede, så det var ikke KUN nysgerrighed. Dog fik jeg pludselig et chok.

Trafikken sagde 0 de seneste 24 timer.

Dét ville være en overraskelse! At gå fra mindst 12-1300 daglige besøg ned til 0 ville kræve lidt efterforskning. Dog var jeg også så erfaren med WordPress, at jeg vidste, at der KUNNE være et plugin, der trængte til en opdatering.

Det var der også, for det plugin jeg havde brugt havde ikke været opdateret i 2 år, og det er tre år siden, at seneste version var udkommet fra producenten. Da jeg gik på programmørens hjemmeside, stod der, at den kun var testet op til version 4.0.x.

Altså måtte der søges efter et NYT plugin. Jeg valgte Visitors Traffic, som så godt nok kun kan ses inde fra WordPress‘ eget kontrolpanel – og ikke ude på bloggen. Det kan jo også være helt ligegyldigt. De besøgende er næppe specielt interesseret i om der kommer 1300 eller 1500 andre og læser artiklen samme dag, vel? 🙂

Så selvom det er ganske korrekt, at WordPress vedligeholder sig selv, så kan plugins altså godt være en kilde til frustration, hvis det pludselig holder op med at virke. Dog tager det kun ganske få øjeblikke at rette op på en sådan situation, men der skal jo være en konkret anledning til, at man opdager, at den er gal.

Anyway, nu fik jeg så rettet, at det den 9. november er søsteren og svogerens 5 års bryllupsdag, og ikke 4 år som jeg troede indtil min søster og jeg kom til at snakke om det torsdag morgen, da hun vågnede lidt før han var stået op, og kom ned og drak kaffen i stuen. Igen viser det, at selv analoge kalendre hvor vi hvert år kopierer data med fødselsdage mv. kan være behæftede med fejl.

Fortsat god weekend til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.