Vi glemmer det tit. Alle har unikke kompetencer. Præcis som illustrationen af figurer vi lærer vores børn at bruge, så er vi senere i livet ofte i en situation, hvor vi selv er sekskantede, men opgaven kun har fire facetter. Det kan være svært i en tid med ganske specifikke tests at demonstrere præcis den profil man ønsker i en virksomhed. Også selvom man med fordel kunne ‘pulje’ opgaver, således at den rette person løser præcis de opgaver hvor vedkommende er stærkest – også selvom det ikke passer ind i en bestemt stillingsbetegnelse. Det er normalt også ideen bag projektgrupper, men bruger vi det mon rigtigt?
Jeg tror vi alle har oplevet situationen, hvor man har sagt: “Den smider vi over til kommunikationsafdelingen”, og man tænker, at den kunne jeg da selv have klaret. 🙂
I den ideelle verden ville vi anerkende kompetencer på tværs af en virksomhed med hver sine personer i spidsen for de ting, de er bedst til. Virksomhederne findes, og de høster kæmpe gevinster på den berømte bundlinje, for hos dem handler det ikke om hvilken titel du har, men derimod hvad du er bedst til.
Det er jo derfor virksomheder hyrer konsulenter. Hvis de mangler en person som kan f.eks. programmere i SAP, så er vedkommende naturligvis langt hurtigere til sine opgaver, fordi han/hun arbejder inden for sit område på fuld tid. Han/hun bruger ikke en masse tid på unødvendige opgaver, men vil derimod typisk outsource dem – og det giver rigtig god mening…
Når man har mange års erhvervserfaring på sit CV kan nogle arbejdsgivere godt være bange for, hvorvidt man bliver i en virksomhed, og det er den helt forkerte tankegang. Hvis det er sjovt at være sammen med rigtig gode kolleger, og chefen formår at give alle mulighed for at udvikle sig, så burde det slet ikke være et issue, vel?
Det mest tossede spørgsmål jeg engang fik til en jobsamtale var: “Du er overkvalificeret til stillingen. Hvorfor har du søgt den?” Mit svar har altid været, at når opgaven er interessant giver det smør på brødet, og det med at realisere sig selv klarer jeg dels på mine blogs, men også med læsning (og skrivning) af bøger. Hvorfor tror nogle chefer så lidt på deres egen virksomhed, at de ikke kan se, at der er så meget mere i et job end kun nogle kunstigt opstillede krav/kriterier?
Ingen kan definere konstant omskiftelige behov, og det du går ind til i dag er noget helt andet om ti år, ligesom de fleste med både 10-15 års erfaring i et job vil erkende, at deres job – heldigvis – har ‘ændret’ sig. Vi må alle forberede os på, at alting skifter. Intet er statisk – og hvis det var, ville dét være r*vkedeligt.
God dag til alle bloggens læsere. 🙂
