Stort tillykke med de 14 til Patrick

Herfra skal der i dag lyde et stort tillykke med de 14 til Patrick. Tiden går sandelig stærkt – og pludselig er alle tre børn ved at blive halvstore. 🙂

Inden man ser sig om, er de alle tre på vej ud i verden for at erobre den på hver deres måde. 🙂

Det er faktisk lidt sjovt at tænke tilbage på, for det er ikke så længe siden, at Patrick kunne være mester i en reklame for leverpostej. Var der noget han kunne li’ så var det dælme leverpostej!

Da børnehaven engang sagde, at han ikke spiste så meget, så var det fuldkommen omvendt hvis han KUN fik leverpostej. Ikke en joke, nej. Han var helt tosset med det.

Dog i et sådant omfang at han for nylig indrømmede, at han havde fået nok – og det kan jeg, helt ærligt, godt forstå. Det er som hvis vi andre havde fået træstammer hver eneste dag, eller for mit eget vedkommende, da jeg igennem næsten 10 års ægteskab havde oplevet, at ALLE kager til ALLE fødselsdage, bryllupper m.v. var CHOKOLADEKAGE.

Det er en af grundene til, at jeg i de seneste seks år slet ikke har spist chokoladekage overhovedet. Jeg har kunne klemme en enkelt chokolademuffin ned af ren høflighed, men chokoladekage er bestemt på listen over kage jeg gerne springer over.

Anyway, håber du får en rigtig god dag. De bedste ønsker herfra på dagen. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.