Tyve år siden Diana døde

Prinsesse Diana af Wales døde for tyve år siden, 31. august 1997
Billedkilde: Wikipedia

I dag er et af de mindre sjove jubilæer, for det er i dag tyve år siden Diana døde. En særdeles sørgelig dag, hvor vi alle mistede en kvinde, som virkelig forstod at sætte fut i det engelske kongehus. Ens tanker gik jo naturligvis mest til drengene, William og Harry, som mistede deres mor på denne dag. Charles og Elizabeth har jo opført sig mere eller mindre som man kunne forvente. Dronningen var klog nok til ikke at svine en folkets prinsesse, men skuespillet har været et forfærdeligt show, som flere dokumentarer efterfølgende har påvist.

Diana vil blive husket i mange år, og der er næppe ret mange, der på nogen som helst måde bryder sig specielt meget om Charles. Diana gav England et par friske drenge, men fik så sørgeligt lidt igen fra en verdenspresse, som var langt mere interesseret i sladder om hende for at sælge deres aviser og blade.

Hendes engagement mod landminer var ikke kun et forsøg på at score billige pressepoints som vi ser politikere stræber efter når DE går på skærmen. Hun virkede oprigtigt bekymret, og flere dokumentarer har senere fortalt, at hun netop VAR et varmt menneske, der blev misforstået af så ganske mange.

Ingen kan nogensinde fratage hende den krone hun fik hos alle, der værdsatte hendes personlighed. Uanset hvem der træder op på tronen i England vil hun altid have en helt speciel plads hos alle dem, som husker hvordan den kvinde, som virkelig VAR en hjerternes dronning blev trådt på…

Rigtig god dag til alle bloggens læsere.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.