Byer forandrer sig voldsomt – når man ikke ser dem hver dag

Der er intet nyt i, at byer forandrer sig. Det har vi alle oplevet. Da vi i sin tid (1984) flyttede fra Gl. KongevejFrederiksberg til Roskilde med forældrene, var det en stor oplevelse, da jeg flyttede tilbage til et værelse på Martensens Allé på Frederiksberg mens jeg studerede på CBS i sprogafdelingen på Dalgas Have. På under et årti havde byen ændret sig voldsomt. Ikke alene var mange butikker erstattet af nye, men andre havde også rykket rundt, og man kunne nærmest møde en helt ny by – uden det netværk man havde få år tidligere. Det var så FØR internettet, så i de unge menneskers optik er dette nærmest oldtidshistorie… 🙂

Ikke desto mindre har jeg oplevet det samme med byen Roskilde – en by jeg forlod i 2001 da jeg mødte den kvinde, som i dag er min ex-kone. Jeg har – med mellemrum – boet næsten et årti i dén by, og sågar kørt taxa derinde. Alligevel er talrige ting ændret. Arbejdernes Landsbank har forladt Støden, bladsælgeren på Helligkorsvej har lukket ned efter to røverier på kort tid, og sådan kunne man fortsætte med at nævne ændringer over alt i byen…

Det er helt naturligt, at byer ændrer sig. Det ved vi alle. Det overraskende er hvor mange ændringer, der sker, når vi ikke ser dem hver dag. 🙂

Har du haft lignende oplevelser med byer du har genset?

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.