Tjek dit net før ferien

I tillæg til den tidligere artikel jeg skrev i slutningen af juni med titlen Man skal IKKE arbejde i sin ferie, vil jeg lige komme med en bemærkning omkring mobildækning i Europa. Jeg læste nemlig forleden et blogindlæg fra en af mine favoritforfattere, som havde haft problemer med netdækningen i Portugal. Det kan du undgå, og derfor bør du læse denne artikel.

Twitter er nemlig din ven. Der findes et hashtag #twitterhjerne, som kan medvirke til at få andre Twitter-brugere til at byde ind med viden og erfaring.

Jeg brugte det i sidste uge, da jeg var i tvivl om det var Carina Jensen [med kælenavnet Kategorina] fra Lykkehjulet, som blev sendt mellem 1988 og 2001 på TV2, der medvirkede i DSB-reklamen for Orange, hvor hun sover og familien står uden for toget og venter på mor skulle være hjemme med toget. Der gik ikke lang tid før Pia gav mig svaret:

Svar fra en Twitter bruger på et spørgsmål via Twitterhjerne
Man får hurtigt svar når andre brugere ser ens spørgsmål. Twitter ER genalt

Det kan du også bruge til at tjekke dit mobilselskab på din feriedestination.

Hvis du f.eks. bruger Fullrate og skal til Gibraltar, kan du spørge om andre har erfaringer med området, eller om du er bedre tjent med et taletidskort med data.

Twitter ER nemlig et rigtig godt socialt medie. Alle hjælper hinanden – og sådan har det været i mange år, selvom de fleste danskere mest tænker i Facebook når man taler om SoMe. Jeg har selv været på Twitter siden september 2008 – længe før ‘almindelige’ danskere begyndte overhovedet at tale om Twitter. Dengang var det Adsense-guruen Joel Comm som havde skrevet en bog om mediet, der fik mig på sporet, og jeg har bestemt ikke fortrudt jeg kom på dét netværk.

Der er så mange dejlige mennesker, som deler meget forskelligt, så jeg vil også gerne anbefale det til de af jer, som er ved at skulle på ferie. Tjek feriedestinationen, og vær på forkant med udviklingen.

Rigtig god dag herfra til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.