Neofobien – frygten for det nye – kan overkommes. Faktisk bør den overkommes, for det skader vores udsyn når neofobien får lov til at slå rod. Konkret blev ordet nævnt her til morgen i forbindelse med et forskningsprojekt om børns madvaner, men ordet er faktisk relevant for os alle.
Der vil ofte være en ganske naturlig modstand mod nye ting. Englænderne taler om ‘paradigm paralysis’, på dansk paradigme lammelse – noget mindre smart ord… Hvis du f.eks. altid har løst en bestemt opgave på en konkret måde er mange ganske forbeholdende, når der kommer en ny ledelse, som foreslår, at opgaven løses på en helt anderledes måde.
Vi ser det også når der sker store rokader i virksomheder. Mange reagerer ganske ofte ved modstand længe inden de egentlig har hørt hvad forslaget går ud på.
Vi kunne også kalde det for, at det er vanedyrets reaktion. Vi kan bedst lide de ting, vi er trygge ved. Det er ikke spor unaturligt, og kan spores tilbage til antikken, for vores jægerinstinkt – reptilhjernen – har det nemmest med at reagere på en måde, vi kender i forvejen.
Det er her, at de forandringsparate skiller sig som får fra bukke. Vi er nogle mennesker, som kommer til at kede os voldsomt ved trivialitet, men som stortrives i en forandringstid. Som gerne ser på nye processer og nye måder at gøre tingene på.
Folk der kender mig, ved, at jeg også bruger dette i hverdagen. Selv noget så simpelt som madlavning kan være et godt sted for folk at starte, når de har svært ved forandringer. Selv en velsmagende frikadelle kan gøres endnu bedre. Man kan bruge et nyt krydderi, man kan supplere med en ny blanding kød – eksperimentere med oksekød og kylling etc.
Når først man kommer i gang med at se på nye måder at gøre tingene på, bliver verden langt mere spændende. Det kan lyde ‘farligt’ for folk, der grundlæggende set lider af neofobi, men det er væsentligt at komme i gang, for én ting er stensikkert: de næste årtier vil blive mindst lige så anderledes som de seneste årtier har været det.
Rigtig god søndag herfra. 🙂