Ikke så mange indlæg siden december 2011

Maj måned skrev jeg 24 indlæg. Det havde jeg ikke nået op på siden december 2011, hvor jeg fik udgivet 31 artikler. Rent faktisk en artikel pr. dag – uden pauser i weekenderne. Nu er det at blogge jo mere end statistik, men måske er der i dag lidt inspiration til andre bloggere.

Jeg skriver når jeg føler mig motiveret. Det giver nogle dage 2, 3 eller 4 artikler. Andre dage måske en hel håndfuld – og andre dage slet ikke et eneste indlæg – og så er det godt, at man kan sætte en senere udgivelsesdato i WordPress. Rent principielt kan det ikke betale sig, at blogge i juli måned. Ikke på grund af reklameindtægt, for den er i forvejen lav, men simpelthen fordi alle er på ferie.

Du skal også holde ferie!

Du må ikke brænde ud, og i den forbindelse er det vigtigt at holde fri. Man kan holde fri på mange måder. For mit eget vedkommende nyder jeg at sætte tankerne på skærmen straks de opstår, men hvis ikke du har det på samme måde, kan du gøre brug af en ‘almindelig’ papirblok. Skriv din ide ned med en overskrift, og så hvilke ting du gerne vil have med. Slå en streg, og læg blokken fra dig.

Når du kommer tilbage fra ferieperioden kan du måske – hvis du er heldig – bruge 3 ud af 5 af dine ideer, men har ikke skulle bruge tid på at tænke på dine ideer mens du slapper af og genoplader batterierne.

For min egen del er det slet ikke blogning der trækker søm.

Det gør det til gengæld at jeg engang imellem kan blive pokkers skuffet over alle de dårlige nyheder, og her tænker jeg ikke kun på terroranslag, men nærmere på vores politiske system. Det irriterer mig grænseløst, at en minister kan blive siddende når vedkommende bevidst begår ulovligheder. Det irriterer mig mindst lige så meget når elefanten i glasbutikken – blandt andre kendt som Donald J Trump – leger med verdensfreden og klimaet.

Det har jeg måtte forholde mig til, og det inkluderer, at jeg engang imellem skruer væk. Ser noget sport, læser en god bog. Jeg kan ikke ændre de forhold, og derfor kan det ikke betale sig, at tænke for meget på dem. Men vi er alle forskellige, og der er stensikkert andre ting, der irriterer dig…

Jeg vil skynde mig at indskyde, at jeg normalt ER et meget positivt menneske, så det er så absolut kun MÆNGDEN af negative nyheder, der skabte en midlertidig krise – indtil jeg lærte, at håndtere dette, og det at jeg deler dette her på bloggen kan måske også hjælpe dig med at håndtere noget som måske har irriteret dig.

Del det i kommentarfeltet. Jeg vil gerne kende bloggens læsere nærmere, og dine kommentarer er velkomne. Måske kan vi lære noget af hinandens oplevelser, og du kan måske motivere andre ved også at dele dine tanker, ligesom jeg lige har gjort.

Anyway, rigtig god dag herfra. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.