Karolina Pliskova og Kristýna Pliskova er begge født 21. marts 1992 – og altså tvillinger. Der er kun to minutters forskel mellem deres fødsel, og det var et rent tilfælde, at jeg opdagede, at de var tvillinger. Det var faktisk en hjælpsom Twitter-bruger, som fik mig på sporet. 🙂

Jeg havde ikke skænket det en tanke, og som du, kære læser, vil kunne se, ser de meget identisk ud, så der er heller ikke nogen fysisk forskel på de to tennis-søstre.
Ja, folk der har fulgt tennis endnu mere indgående end jeg hidtil har, vil sikkert grine af, at jeg først opdager dette nu. Jeg indrømmer gerne, at jeg mest følger Caroline Wozniacki. Jeg har altid ment, at hun spillede den mest spændende form for tennis, og lige nu er hun i god kampform – og når hun f.eks. blev sendt ud af Prague Open af Jelena Ostapenko er det lidt af et déja vu.
For overraskelsen over nye spillere der i året 2016-17 har sejret mod ‘de helt store’ er et gensyn fra den tid hvor Caroline kom ind i tennisverdenen.
Man skal være 40+ for at huske russiske Martina Navratilova f.eks., som var det kvindelige svar på svenske Bjørn Borg. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg mest følger kvindernes tenniskampe. De mandlige tennisspillere har nok bare kedet mig voldsomt som baglinje-spillere…

Sådan er det med al sport. Man har nogle favoritter. Jeg har det på samme måde med håndbold. Har fulgt håndboldpigerne gennem mange år, men ser dog engang imellem drengene spille når der er tale om vigtige landskampe i de store turneringer. 🙂
Sjovt nok har jeg aldrig prøvet at spille tennis. Jeg fik så voldsomme klø i badminton, at jeg kun nåede tre eller fire kampe da jeg var helt ung i skolen, og så har jeg aldrig fået gjort mere ved det. Godt nok er badminton væsentligt hurtigere når den lille fjerbold kommer over nettet. Til gengæld skal man have noget af en kondition for at dække en tennisbane helt så godt, som når det ser så legende let ud på tv-skærmen.
Anyway, så var det i hvert fald interessant at se, at det ikke kun er Williams der har søskende (Venus og Serena) i tennis, men at der altså også er Pliskova-søstrene…
Rigtig god dag herfra. 🙂