Så runder jeg sørme 44

Tricoloren - det franske flag er blåt, hvidt og rødtI romertiden skulle det skrives XLIV, og tallet 44 kan deles med divisorerne 1,2,4,11,22 og 44. Det skrives (og læses) ens både forfra og bagfra. Det er overvejende sandsynligt, at jeg nu er nået forbi halvdelen af den forventede levetid, som p.t. er 80,6 her i landet. Der kan skrives meget om det tal, men ét er sikkert: det kan godt være jeg ikke må flage med det franske flag på en flagstang, men faste læsere vil huske, at jeg i sin tid gik på den franske skole inde på Frederiksberg.

Jeg har selv lov til at vælge hvilket flag jeg flager med på MIN blog, og så længe den mulighed er til stede, så vil denne dag være dagen hvor tricoloren rejses på min virtuelle flagstang! 🙂

Det er også dagen hvor en god veninde, Jannie, runder de 37. Vores tidligere nabo inde på Gammel Kongevej havde også fødselsdag denne dag… Jo, mange gode væddere er født på denne dag.

I år er det ovenikøbet langfredag, og senere på dagen er der besøg af de tre guldklumper, så det bliver en hyggelig weekend. 🙂

Herfra skal lyde et ønske om en rigtig god dag til alle, samt en god weekend, og fortsat god påske. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.