Karmaloven virker – en god start på dagen

Der er intet så opmuntrende som når man opdager, at karmaloven virker. Det var en rigtig god start på dagen, da jeg startede med at tjekke netbanken. En rutine jeg har gjort længe efter nærtstående familiemedlemmer oplevede problemer med deres kreditkort ift Sony-hack m.v. Jeg kunne nemlig konstatere, at der var kommet en plovmand ind på kontoen med teksten Krydsord Tæt på.

Sådan nogle dage skulle man have mange flere af. 🙂

Det var såmænd ikke den eneste gode ting, for jeg kunne jo ønske en gammel kammerat, Robert og hans kæreste, Christina, tillykke med deres tvillinger, som er jævnaldrende med vores datter, Natacha. Det er altid rart når man kan huske den slags datoer, og vi har jo længe joket med, at det kunne være sjovt, hvis en af tvillingerne fandt sammen med datteren. Så kender man da svigermekanikken. 🙂

I starten kunne jeg drille Bølle (som er datterens kælenavn blandt nogle få udvalgte) med, at det ville koste to kameler, hvis hun sprang fra. Nu siger hun mig jo imod, når jeg bringer emnet på bane, så jeg må nok ud og købe nogle kameler senere i livet…

Karmaloven virker. En påstand nogle nægter, og andre er skeptiske. Dem om det. Ikke desto mindre kan jeg konstatere, at al den gode energi vi sender ud kommer flerfoldigt igen. Nu mangler jeg så bare positivt svar på en jobansøgning hvor ansøgningsfristen udløber i morgen kl. 10. Så vil det da være helt fjong.

Men karmaloven handler ikke om at kræve – men om at håbe positivt. Gøre sit for at folk i ens omgivelser har det så godt som muligt, og hele tiden fokusere på det gode. Ikke på den kunstige måde, som visse pop-terapeuter taler om, men derimod lade det være en del af ens grundlæggende indstilling når man står ud af sengen. Det virker!

Rigtig god dag herfra. Nu har jeg været i bad, og er klar til en tur i Føtex. Så får vi se om der er en masse gode tilbud, for der skulle jo også gerne handles ind når en anden kammersjuk kommer forbi i weekenden. En masse god energi forbundet med lidt sund motion ned til supermarkedet og tilbage igen. Og ja, til dem som kunne finde på at komme med vittige kommentarer om, at Føtex kun ligger 3-400 meter herfra kan jeg kun sige, at I skal huske karmaloven virker begge veje. 😀

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.