Det er ganske morsomt at bemærke hvorledes nogle mennesker bruger “elitært” som om det var et skældsord. Når noget ikke falder i hak i forhold til deres egen holdning, så er det elitært. Jeg er ikke helt sikker på om det er mindreværd eller bare dårlig sans for seriøs debat.
Al kommunikation handler om, at både afsender og modtager behandler hinanden med respekt. Begge parter har naturligvis et ansvar for at formulere sig ordentligt for at mindske risikoen for misforståelser.
Sjovt nok kan normalt begavede mennesker sagtens genkende når nogen er kompetente. Det vækker ikke afsky, som det gør hos visse jantelovsprægede sure mennesker.
Beklager jeg ikke kunne sige det pænere. 🙂
Det er ikke desto mindre så ganske typisk, og når jeg møder den slags automatreaktioner bliver jeg faktisk skuffet over, at folk ikke selv kan se hvordan det underminerer vores samfund at vi har et samfund hvor “os”, “dem”, “vi” og “jer” er etiketter som hæftes på andre så de selv kan sidde og klappe sig selv på skuldrene over ‘hvor elitære’ andre er, samtidig med at de derved på forhånd har afskrevet enhver chance for selv at lære noget nyt.
Anyway, god søndag til alle 🙂