Årets første weekend

Nu er vi ved at have overstået den første arbejdsuge i det nye år, 2017. Det er altid spændende at tænke et par øjeblikke over det nye som følger med overgangen til et nyt år.

Har du overholdt dine nytårsforsætter? Har du fundet ny inspiration? Går det den rigtige vej?

Det er spørgsmål vi alle bør stille os selv fra tid til anden. Det gør, at vi bliver mere fokuserede på de mål vi har. Hvis du så er blandt dem, som siger: “Jeg har ikke nogen mål. Jeg lever bare!”, så er det et valg. Det skal du da have lov til. Vi lever alle forskelligt.

Jeg vil dog påstå, at vi får mere ud af livet når vi sætter os nogle mål. For nogle er det at skrive xx antal ansøgninger om måneden, for andre er det at tage x kilo om ugen, for en anden er det at få skrevet xx sider på deres første bog. Du skal ikke sætte mål fordi andre gør det, men langt hellere fordi du gerne vil prøve at se, om du kan få sat lidt skub i dit eget liv.

Tag styringen. Find passionen. Gør noget ved tingenes tilstand, så du får endnu mere ud af at stå op hver morgen. 🙂

God weekend herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.