Autoritetstro – for lidt eller for meget?

Vi har nogle gange nogle sjove formuleringer blandt os danskere. “Staten har…” eller “Det er statens skyld at…” Vores autoritetstro er næsten ubegrænset her i landet. Mens nogle mennesker gør oprør via latrinært sprog og intet forstår, er der også andre, som har et fuldkommen urealistisk forhold til hvordan samfundet er bygget op.

Systemet Danmark er opbygget med en offentlig og en privat sektor. Banalt for nogle – værd at vide for andre. I den private sektor har vi firmaer og privatpersoner. Nogle privatpersoner kan være chefer i firmaer, andre er kunder i samme firmaer, andre er ansatte m.v.

Hvem er chef i dit lokale supermarked? To mulige svar: butikschefen er virksomhedens valg af leder til butikken, men den egentlige chef er KUNDEN. Hvis kunden holder op med at komme i virksomheden, holder den ikke ret længe.

På samme måde er det med den offentlige sektor. Nogle personer tror, at de – fordi de er ansat i det offentlige – er højere på skalaen eller bedre end andre. Det skyldes skrankepave-syndromet. De er vant til at få ret, uanset hvor dårlige deres beslutninger er, og det er som regel dette som skaber frustrationen hos mange mennesker.

Når danskeren ikke klager over en beslutning skyldes det ofte autoritetstro. Vi er vore egne værste fjender. I hvert fald i et land præget af janteloven, hvor det kan synes som om den offentlige sektor er noget ‘helligt’.

Man ser det bl.a. i jobannoncer hvor formuleringen er: “formår at navigere i en politisk styret virksomhed“.

Betydningen er egentlig banal: det betyder, at du kan holde bøtte de rigtige steder, og at du forstår at sno dig som en ål. Det kan i nogle tilfælde også betyde, at man skal være særlig opmærksom på både faglige organisationer og de mål og krav som de offentlige stiller i forhold til virksomheden.

Autoritetstro er godt, så længe det handler om individuel respekt. Vi skal respektere vores politibetjente. Vi skal respektere dem, som viser os respekt – og dette uanset niveauet andre befinder sig på. Men der hvor tendensen til ‘jeg må alt – du må intet’ indfinder sig, er det på høje tid at standse den overdrevne autoritetstro, for det er stedet hvor en person har misforstået sin rolle i samfundet.

I et idealsamfund opførte alle sig pænt og ordentligt over for hinanden. Nogle vil kalde det en utopi, og det er det måske også. Men den gode karma trives i et samfund hvor alle taler pænt til hinanden, og knap så godt dér hvor folk føler frustrationer og lader det gå ud over (alle) deres omgivelser.

God dag herfra. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.