Godt nytår – kom godt ind i 2017

Herfra skal lyde et stort og varmt ønske om, at alle bloggens læsere må få et rigtig Godt nytår, og at I alle kommer godt ind i 2017. Året 2016 har været interessant på mange måder, hvilket faste læsere nok for længst vil have opdaget. Jeg har skrevet rigtig mange indlæg på alle de forskellige blogs, læst og anmeldt mange bøger, afklaret et job der så ikke lige var sagen – og fælles for alle tingene var, at der var god læring i alle de ting jeg har beskæftiget mig med.

Der er nogle mennesker, som går gennem livet uden at tænke sig om, og bagefter fortryder de, alt det, de ikke fik gjort. Sådan har jeg det bestemt ikke.

Da jeg startede på International virksomhedskommunikation med engelskSDU i Slagelse var det noget af en åbenbaring. Der ER bare gået rigtig mange år siden jeg sidst fik kigget på grammatik. En enkelt underviser var mere end genial. Han underviste i engelsk grammatik, mens et par andre var helt uantagelige. Fælles for alle er, at deres formelle kompetencer er i vinkel. Derom ingen tvivl. Nogle læringstyper falder dog helt ved siden af det jeg søger, og så må man bare følge devisen “skik følge eller land fly” eller “hvis ikke man kan lide lugten i bageriet…

Jeg har ét mål her i livet: nye ting skal prøves. Noget er godt, andet er knap så godt. 🙂

Dog vil jeg aldrig sidde om føje år, og ærgre mig over noget som helst. Oplevelserne indeholder nemlig altid læring under en eller anden form, og den læring kan viderebringes på både denne og andre blogs.

Tak fordi du har fulgt med her på bloggen. Jeg håber at kunne inspirere dig mindst lige så meget i det nye år, og én ting er i hvert fald sikkert. Her er intet kedeligt, så sørg endelig for at følge med regelmæssigt enten via RSS eller via at have bogmærke til siden så du kan læse med, når der er nyt på bloggen.

Godt nytår – kom godt ind i 2017. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.