Computerens historie

Jeg har tit tænkt, at jeg burde skrive en slags Computerens historie for at fortælle hvor meget, der er sket siden jeg købte min første IBM-kompatible pc’er, en 286-12mhz computer tilbage i 1989. Mange unge mennesker tænker giga- og terabytes helt uden at tænke over, at det ikke altid har været så nemt at bruge en pc.

Det svære ved sådan en serie er, at beskrive tingene så alle kan følge med. Ikke fordi det er blevet sværere at bruge en computer i dag, men derimod fordi vi tager så mange ting for givet.

Jeg har udtænkt denne opdeling:

  1. Lagringsmedier
  2. Hukommelse
  3. Hardware
  4. Operativsystemer
  5. Netværk – nu online

Man kunne vælge andre måder at gennemgå dette på, men jeg vil beskrive det, så alle kan følge med her i juleferien. Jeg håber I vil synes om denne mini-serie, og hvis du kender nogen, der skal starte på en IT-uddannelse, så vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil fortælle dem om denne mini-serie. For dem der kan engelsk er der også en blog med lektioner inden for grundlæggende IT, som jeg har kaldt Fundamentals of Computing med en rigtig god test efter de ni grundlæggende lektioner. Jeg er så i gang med at skrive en serie med avanceret niveau, som interesserede kan følge med i.

Men du får altså her en smule computerhistorie, som jeg håber alle vil synes er sjov at læse.

Del 1 – Lagringsmedier

Først skal vi se på lagringsmedier. Før nutidens cd’er, og dvd’er havde vi diskeetter.

foto af en 3½"disketteDisse fandtes i to varianter, en 3,5″ diskette i hård plastic som var at finde i kapaciteter med 720Kb eller 1,44Mb. I dagens valuta, cd-rom eller dvd betyder det, at du skulle bruge over 1.000 3½” disketter med den lille kapacitet for at opbevare data svarende til en cd, og godt 500 disketter med den høje kapacitet for at opbevare data svarende til den samme cd-rom. Da en dvd groft sagt svarer til cirka 9 cd’er, kan du selv gange dette ud.

Hvordan kunne man kende forskel på disse to typer disketter, tænker du nok? Bemærk, at der er to firkantede huller i 3,5″-disketten. Det var altså en 1,44Mb-diskette. Det ene hul handler om skrivebeskyttelse. Der sad en lille skyder i det ene hul bagpå, som enten kunne åbne eller lukke for det ene hul. Et lukket hul gjorde, at du kunne både skrive og læse disketten, og et åbent hul gjorde, at du kun kunne læse disketten.

Dette er en 5,25" diskette. Disse fandtes i 360Kb og 1,2Mb versionerDen anden variant, som var i en blødere plastic var 5,25″ disketten, som fandtes i kapaciteter med 360Kb eller 1,2Mb. Den opmærksomme læser vil allerede have bemærket, at den lille kapacitet på 3,5″ var præcis den dobbelte af den lille kapacitet på 5,25″ disketten. Når man ville skrive på en 5,25″ diskette satte man et stykke tape hen over hullet, og bemærk, at dette IKKE måtte være gennemsigtigt – der fulgte typisk 3-4 klistermærker med i enten sort eller grå, som kunne bruges til dette formål. Når disketten var fyldt, eller skulle sendes afsted fjernede man denne tape, så modtageren skulle sætte et nyt klistermærke på, hvis disketten skulle overskrives…

Den illustrerede diskette er læse- og skrivbar. Hullet sidder i modsat side af etiketten – altså her mod venstre…

Harddiske var i slutningen af 1980’erne i størrelser på op til 80 megabyte. Da min kammerat på datamatiker-studiet købte en spritny pc i 1993 købte han den med en 130 megabyte harddisk. Bemærk, at 1 gigabyte svarer til 1.024 megabyte, så disse størrelser er det rene ingenting i forhold til dagens lagermedier på typisk 1 eller 2 terabyte. 1 terabyte svarer til 1.024 gigabyte.

Del 2 – Hukommelse

Når det gælder den aktive hukommelse, så kendes denne også som RAM, som betyder Random Access Memory. Når en computer starter op, så køres der en bootstrap (opstartsproces) som fortæller maskinen hvilket operativsystem, der er tale om, og som opbygger lageret med diverse funktioner.

Før DOS 5.0 kom på gaden havde man kun mulighed for at adressere hukommelsen op til 640kilobyte – altså kun lige over den halve megabyte. Dengang var min første pc med 1 megabyte RAM, og min kammerats computer havde 4 megabyte RAM, som var en hulens masse – dengang…

Da DOS 5.0 udkom fik man mulighed for at lægge en stor del af operativsystemet op i UMB, den såkaldte Upper Memory Block, som er området mellem de 640Kb og 1 megabyte. Du kunne lægge flere ting i den høje hukommelse på processorer som var af typen 80386SX (eller bedre). På en 286-processor kunne du lægge en stor del af operativsystemet, men ikke helt så meget. Den bedste konfiguration jeg dengang havde set var at nå op på 632 kilobyte på en 80486SX, hvorimod jeg på min 80286 ‘kun’ kunne få 619 kilobyte ledig.

Hukommelsen er vigtig, for når man f.eks. dengang brugte WordPerfect som tekstbehandling, så skulle computeren holde styr på hvor stor en del af dokumentet du havde i RAM-hukommelsen, hvorimod resten blev cachet på harddisken i to filer med det der lå FØR det du arbejdede med på skærmen, og det der lå EFTER det du arbejdede med på skærmen. [Denne forklaring er en smule forenklet, men du behøver ikke vide mere om denne ‘gamle’ måde at cache et dokument på for at kunne følge pointen]

Del 3 – Hardware

Computerens historie har hele tiden haft én stor udfordring: varmeudvikling. Den første danske computer DASK fyldte næsten et helt hus, og bestod af transistorer. Når disse gik i stykker, måtte man skifte de rør, der var sprunget før man kunne komme videre. I dag er disse transistorer blevet meget små, og den lille kerne vi kender som en CPU, som står for Central Processing Unit er en meget kondenseret hjerne, som udvikler varme når vi bruger vores computere.

Billede af en CPU, Central Processing UnitMan har til køling af disse CPU’er brugt en af to metoder: luftkøling eller vandkøling. Til luftkølingen bruges en blæser som påmonteres CPU’en med en klemme (og kølepasta), hvorimod vandkølingen er et lukket system hvor der bruges en bestemt type væske som mest af alt minder om kølervæske vi kender fra vores biler. Blæseren larmer, og her har der været en stor udvikling i mere eller mindre lydløse blæsere.

I 1980’erne og 1990’erne var man meget i tvivl om hvor hurtigt man kunne nå op med den gængse teknologi, men R&D [Research and Development] har gjort, at man i dag er nået op forbi 4Ghz, som altså er over 400 gange så hurtigt som en pc fra 1980’erne. Udviklingen er dog gået endnu hurtigere, så selve teknologien er også blevet bedre, samtidig med at instruktionerne er blevet mere og mere avancerede for at give hurtigere processorer, som typisk måles i enten MIPS – Millioner Instruktioner Per Sekund – eller MFLOPS, som er en mere pålidelig størrelse for måling af hastighed.

Udover selve processorerne har også bundkortet samt de perifere enheder, såsom grafikkortet (til at vise hvad der sker), lydkort m.v. alt sammen en effekt på systemets ydelse. Det er derfor mange computerblade bruger testprogrammer som kan måle HELE systemets effekt…

Del 4 – Operativsystemer

I dag bruger vi en mus til vores handlinger på pc’en, men sådan har det ikke altid været. Som jeg nævnte ovenfor, så var det DOS – Disk Operating System – som blev brugt på ældre pc’er, og dette var et kommandobaseret system. Når du ville se filerne i et bibliotek skrev du DIR, hvorefter du fik oplistet filerne. Du kunne derefter sortere efter enten dato eller filnavn, og dengang havde du 8 bogstaver til rådighed, for de tre bogstaver efter punktummet angav filtypen. Eksekverbare filer (programmer) hed enten .EXE eller .COM, og når man havde lavet et lille program med en bestemt sekvens af kommandoer foregik dette i såkaldte batch-filer med filendelsen .BAT.

Selvom jeg ikke har brugt DOS længe, så ligger mange af kommandoerne stadig på nethinden, og det skyldes primært, at man rent faktisk lirede en masse kommandoer af, når man skulle betjene sig af en computer. Dette har man ikke brug for mere, men stadig rart at vide, fordi vi hurtigt tager hele filsystemet for givet. En grundlæggende forståelse for filer og mapper KAN være vigtig, hvis du vil vide mere om en harddisk og dens filer. Det kan være jeg skriver en artikel om dette emne her på bloggen i det nye år. 🙂

Del 5 – Netværk – nu online

Man har ikke altid haft bredbånd. Da jeg købte den første pc havde man såkaldte BBS’er, som står for Bulletin Board Systems. PC-magasinet Alt om Data havde f.eks. et BBS hvor du kaldte op via modem når du ønskede at hente en opdatering til dit antivirus-system. Dengang skulle man så være opmærksom på, at ringe efter kl. 19:30, hvor telefontiden var billigere, for det kunne nemt tage mellem 3-5 minutter at hente en antivirus-definitionsfil.

I dag lyder det helt vanvittigt, men der var mange familier, som var glade da man fik det såkaldte ISDN, hvor ens telefonnummer fik TO kanaler. Så kunne du bruge computeren på den ene kanal mens konen/kæresten talte i telefon på den anden forbindelse. Du havde dengang adgang til op til 32Kb på hver af disse ISDN-kanaler. Når alle var gået i seng, kunne nørden (jeg er skyldig!) bruge begge kanaler, og så var der dømt motorvej med datidens EDB-briller… 🙂

Når vi i dag er glade for enten 10, 20, 50 eller 100 megabit, så vil vi stensikkert om et par årtier opfatte selv fibernet som gammeldags til den tid. En sjov tanke når vi i dag brokker os fordi det tager et par minutter at hente en ny Open Office installation. I de gamle dage med modem ville den slags tage flere timer, hvis ikke hele dage.

Konklusion

Skriv en kommentar hvis noget var uklart. Jeg vil opdatere informationerne efterhånden som jeg kommer i tanke om noget du kan have gavn af at vide. Håber du har nydt læsningen. Rigtig god dag herfra, og husk at dele linket med dem, som kan have gavn af at kende en lille hurtig gennemgang af computerens historie. 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Grundlæggende IT og tagget . Bogmærk permalinket.