Vi kender alle lejlighedssangene. De sange som bliver skrevet af folk som er alt for gamle til at huske den oprindelige melodi, og hvis sans for rytme og frasering er omtrent lige så god som historien om de puniske krige skulle være interessante. 🙂 Da jeg her til morgen hørte en vinkel mage til denne på TV2 Zulu i genudsendelsen af zHit-paraden: Det burde forbydes (5:10) måtte jeg trække på smilebåndet.
Det har kedet mig voldsomt når man får en sangskjuler med en sang, som aldrig burde være skrevet. Der har gennem årene været max et dusin rigtig gode sange, som jeg HAR gemt. Resten er heldigvis røget ud når skjortelommen blev tømt før skjorten blev smidt i vasketøjskurven. 🙂
Hvorfor videreføre noget, som bare ikke fungerer?
Jeg tænker, mange mener det samme. Det er bare sjældent, folk tør sige det højt. 🙂
Hvis man endelig skal lave en lejlighedssang, så er det en god ide at begynde i rigtig god tid, og bruge en del tid på fejlfinding ved at lade en god ven/veninde se sangen igennem. Fejlen sker, når man begynder på sangen tre dage før festen, og første print er aftenen før sangen skal synges.
Udlusning af fejl er nøglen til en sang alle kan synge, og det er noget bedre, hvis du finder fejlene før et helt selskab skal trækkes med at forkorte og/eller forlænge undervejs mens klaveret spiller…
God dag herfra. 🙂
