Når karmakontoen en dag skal gøres op

Faste læsere vil vide, at jeg er stor tilhænger af, at alle opfører sig ordentligt over for hinanden. Det gælder os alle – både du og jeg…
Denne uge har derfor været en udfordring på flere fronter:

  • Den amerikanske valgkamp snart slut
  • Debattonen i dansk politik

Den amerikanske valgkamp snart slut
Det har efterhånden været en noget opslidende oplevelse at følge den amerikanske valgkamp. Selv de største tilhængere af fru Clinton må bare erkende, at hun ikke længere lever op til “When they go low, you go high” – desværre. Ikke at jeg ikke forstår hun er træt af Donald Trumps provokationer, for det tror jeg vi alle kan følge. Jeg må dog bare konstatere, at tonen har været så barsk denne gang, at Donald Trump på alle punkter fejler og dumper i forhold til gentleman-kriterierne…

Det har været grumt og grimt, og jeg savner virkelig ord for, hvis dansk politik nogensinde kommer til at blive lige så barsk, hvilket leder mig videre til næste punkt.

Debattonen i dansk politik
I denne uge var der en navngiven person fra de Konservative, nemlig Rasmus Jarlov, som udfordrede Joachim B Olsens status som #dkpol mest ubehagelige retoriker.

Ja, jeg var fristet til at sammenligne med et dyr med fire ben, der siger øf, men synes det er synd for dyret! 🙂 😀

Spøg til side. Det er ingen spøg når politikere bruger deres platform til at kritisere andre, og i særdeleshed ikke på deres overlevelse. Hvorvidt man selv mener det ene eller det andet er sin sag, men når generaliseringerne går over grænsen for god karma, så er dansk politik ved at nå en grænse.

Det er ganske enkelt ikke okay at bruge sin taletid på grovheder og negativitet. Endvidere er det ganske enkelt tåbeligt, når man nærmer sig spærregrænsen at ville gå dén vej.

Jeg tillod mig at skrive denne kommentar på Twitter:

Skærmdump af tweet

Min undren er hvordan en glad og smilende kvinde som @Maschavang kan holde @RasmusJarlov ud, men jeg formoder, de ikke diskuterer #dkpol

Jeg blev blokeret, og det er fair nok. Jeg ville nok have skrevet en besked hvis det var omvendt fortegn, men jeg ville aldrig bevæge mig derud hvor nogen ville undre sig over SÅ meget negativitet som vi har set i nyere tid fra hans pen. Det er rent kommunikationsmæssigt en kæmpe fodfejl og et selvmål, der kan blive endog meget dyrt på næste valgdag.

Det værste af det hele er, at både han og Mette Abildgaard lavede et super arbejde i forbindelse med landbrugspakken, og han lavede et super fodarbejde i forhold til diskussionen om nye kampfly. Der er flere steder hvor det gik den rigtige vej, indtil han valgte at involvere sig i en debat hvor han ikke kunne styre sig. Dem der ikke kender tråden kan selv gå ind på Twitter. Jeg ville ikke gøre dette indlæg længere end nødvendigt ved at tage alle skærmdumps via min engelske profil, men kan bare konstatere, at ti gode sager hurtigt tabes på gulvet af den ene rigtig dårlige sag…

På det personlige plan kan jeg kun sige, at vi alle må afgøre om vi har handlet rigtigt. Ligesom karma afregnes for en politiker på valgdagen – såvel her som i USA – så gælder det om, at vi alle handler fornuftigt og rationelt i forhold til den måde vi taler til og om hinanden.

Herfra skal derfor lyde et varmt ønske om en rigtig god weekend til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.