Søvnteknikker – tips du kan bruge

Jeg har lært en del søvnteknikker gennem tiden, og da jeg her til formiddag hørte, at en god veninde fra Slagelse-kanten havde søvnproblemer, tænkte jeg straks, at det måske var værd at dele en artikel om emnet her på bloggen. Så kan endnu flere få gavn af teknikken.

Der er flere muligheder. En af problemerne ved søvnløshed er, at vi ofte har en tendens til at blive irriterede over, at vi ikke kan falde i søvn. Det mindsker chancerne for, at vi overhovedet kan falde i søvn. For nogle virker det at tage en hurtig kop the, for andre sågar en kop kaffe. Ja, sundhedsguruerne vil straks påstå, at det er fuldkommen vanvittigt. Nej, tricks er forskellige, og hvis du er typen, der mere er til en kop mælk med en banan, så brug det.

Whatever works, do! 🙂

En af de bedste teknikker til at falde i søvn er for mit vedkommende den teknik hvor du ligger som du har det bedst, og så gradvist ‘mister kontakten’ til tæerne, fødderne, benene etc.’ Denne gradvise afslapning af kroppen får hele legemet til at finde ro med en hurtighed, som får kroppen ned i gear, og du falder som regel i søvn inden du når maven.

I de tilfælde hvor det måske er bekymringer – mange måske økonomiske eller personlige – så skriv ned på et stykke papir, læg det fra dig med overbevisningen om, at du gør noget ved det, når du vågner. Så vil du skabe nye vaner NÅR du så tager dig af tingene næste dag.

Men pas på: hvis du bagefter laver overspringshandlinger, og ikke får gjort noget ved det, så får du en boomerang når hjernen minder dig om et konkret problem. Altså: ting som skal gøres, gøres… 🙂

Søvn handler om at sove når man er træt. Du kan godt lejlighedsvis gå forbi kroppens træthedssignaler, men det hævner sig, og gør det senere sværere når du kommer over grænsen hvor du nærmest er blevet overtræt. Dette kommer særligt efterhånden som vi opdager, at vi ikke er sytten år gamle mere, for med alderen kommer også nogle mønstre, som når de brydes, kan skabe uro i kroppen.

Håber du kan bruge en af teknikkerne, og har du spørgsmål, så smid en kommentar, så endnu flere kan få gavn af dette.

Fortsat god weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.