Jeg VAR engang stolt af at være dansk

Jeg har været en stolt dansker. Jeg var stolt af, at vi havde grænser for den måde vi omtalte hinanden på, og jeg nærer stadig et spinkelt – men ak, krympende – håb om, at vi igen får en bedre tone i det politiske landskab. Da jeg var en ung knægt oplevede jeg en hjælpsom farfar hvis et menneske skulle bruge hjælp. Han fremhævede forklaringen om, at folk havde krav på et glas vand og at låne et toilet – hvis det var. I dag udsættes ældre for tricktyverier når de er lige så hjælpsomme som han var.

På samme måde kan vi alle komme med små anekdoter fra ting vi har set og oplevet igennem vores opvækst, og vi er alle formet af en solidaritet man burde kunne være stolt af. Vi kan også alle fortælle om hvordan familie og/eller venner blev set ned på, hvis de bare så meget som nærmede sig en politisk yderfløj – og det var dengang mindst lige så slemt at være på højre- som på venstrefløjen, i hvert fald i sine mest yderligtgående former.

Det var dengang!

I dag kan man opleve folk omtale andre negativt ALENE fordi de er mørke i huden, fordi de er homoseksuelle, fordi de er tykke, fordi de ikke lige er som du og jeg… Er det virkelig Danmark i det 21. århundrede?

Hvis det er det Danmark vi ønsker, så fint nok. I skal bare ikke forvente, at det bliver her jeg bliver gammel. Når jeg ser nyheder sammen med mine børn, når de er på besøg, så har jeg for længst fremhævet, at intolerance ikke er min kop the. Jeg har forsøgt at give mit tolerante menneskesyn videre, og jeg kan kun håbe, at de vil følge eksemplet videre i deres færd her i livet.

Intet er sikkert, og de skal naturligvis træffe deres egne valg.

Dog nægter jeg nogensinde at forholde mig tavst til folk, som tillader sig at omtale andre på en negativ, nedladende, diskriminerende, nedsættende eller anden dårlig måde. Jeg vil ikke lade mit humør ødelægge af den slags mennesker, og jeg anbefaler så sandelig også, at andre strammer bare en smule op på sig selv. Det er ved at sprede sig som en negativ kræftsvulst i samfundet, og det bør kureres, så vi igen kan genfinde den danskhed, som ikke handler om hvorvidt der er kalv/flæsk eller kylling i frikadellerne, og som ikke handler om, hvorvidt ens livret er flæskesteg eller kebab.

Jeg glæder mig til den dag vi alle kan se tilbage, og glæde os over, at vi kom forbi de første årtier af det 21. århundrede, og genfandt den gode tone. Den bliver aldrig antikveret, men den dufter langt bedre end det latrinære niveau vi desværre er røget ned på her på det seneste.

God søndag herfra.

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.