Jeg har nørdet en del med SEO – søgemaskineoptimering – og i den forbindelse var jeg glad for, at jeg forleden fik en nyhedsmail fra Brian Brandt. Ja, rigtigt husket, hvis du husker, at det var ham, der havde dårlige erfaringer med Bravo Tours…
Han skrev noget meget rigtigt, nemlig at huske tekst på sit websted. Det fik mig til at tænke på den sandhed, at en blog uden indhold bare er et domænenavn. Ubrugeligt, og gør ikke spor gavn for nogen som helst.
Det er præcis det jeg også skrev mens jeg skrev på bloggen SEO for begyndere. 🙂
Man kan altid diskutere metoder. Der er flere metoder til at komme højt op i søgemaskinerne. Nogle er kortsigtede, mens andre er langsigtede. De langsigtede handler mest af alt om at gøre tingene rigtigt fra starten af. Når folk har ønsket at få indhold til deres blogs, så har jeg altid sagt, at hvis valget står mellem at købe gode tekster der placerer en højt på søgemaskinerne samtidig med de er læseværdige til en høj pris eller billige tekster som kun er optimerede til søgemaskinerne, men komplet ubrugelige for virkelige levende kød-og-blod mennesker, så er valget klart.
Valget er klart, hvis man tænker sig grundigt om. 🙂
Min nevø siger det super godt, når han erklærer: “Du har kun én chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk.”
Kvaliteten skal være i orden, hvis du vil have en effektiv prædikestol på nettet.
Søgemaskinerne glemmer aldrig, og det er vigtigt at huske, for profilering kan være endog meget op ad bakke, hvis udgangspunktet er Vordingborg køkkenet, som var skrækhistorien over dem alle. De har løst en del af udfordringerne jeg beskrev på bloggen i artiklen skrevet 28. maj 2009, men der er stadig en enkelt negativ side inden for top-10, da jeg kiggede på søgeresultatet onsdag morgen mens dette blev skrevet… 🙂
Hvis du mangler gode tekster, så smid en mail til mig med link til den side du mangler indhold til. Så kigger vi på det.
God weekend til alle. 🙂