Altid sjovt at støbe kuglerne

Det er altid sjovt at støbe kuglerne, når der er noget man skal have gennemført, som ikke lader sig gøre ad konventionelle veje. Jeg er vædder af stjernetegn, og det fortæller alt, for dem som ved hvad stjernetegnet står for…

Jeg finder mig ikke i uretfærdighed, ligegyldighed eller dumhed
Jeg er et meget tolerant og åbent menneske, men der ER grænser for min tolerance. Når jeg støder på uforskammethed, som ofte skyldes dumhed, som ofte kaldes inkompetence, så tændes der en blæselampe, som gør, at jeg ikke helmer før jeg har fået gennemført planen.

Den slags vedholdenhed er koblet sammen med en driftighed når det gælder at sætte nye ting I gang – som jo netop er hvad man gør, når man støber kuglerne i en sag. Jeg behøver ikke få æren af en sag, hvis jeg kan få andre til at spille spillet baseret på et oplæg jeg har præsenteret. Tværtimod er det langt bedre, at andre husker én for at have givet dem en lille gave, og derved en chance for at DE kan føle de har løst en vigtig opgave.

En vædder lader sig ikke underkue af modgang, men finder næring til at blive endnu mere vedholdende – og provokerer man en vædder som først er tændt, så er det som en mus der bevæger sig alt for tæt på en pytonslange. Det går galt, meget galt.

Hvordan kan man være super varm og humoristisk og så principfast samtidig?
Jeg er blevet spurgt hvordan jeg kan være så klar i mine analyser af tingene, og mit svar er altid, at det handler om at hvile i sig selv. Have roen til at være rationel. Hvis ikke en velbegavet person som jeg opfatter mig selv som værende, gjorde noget ved situationen var der næppe andre der gjorde det.

Derfor giver det LYSTEN og ENERGIEN til at hjælpen det fælles gode ved at sætte fokus på de ting, som trænger til forandring ud fra den konstruktive vurdering at dem, der VED hvordan det skal gøres også har en pligt til at gøre det, hvorimod dem som tydeligvis ikke har talentet må finde nye veje, for deres manglende talent vil vise sig efterhånden som de begår alt for mange fejl. Ingen kan leve med folk, som befinder sig på den forkerte hylde, og sådan må det bare være…

Rigtig god weekend til alle.

PS: I morgen runder min barndomskammerat, Casper, de 43. Jeg håber han får en rigtig god dag. Tillykke gamle jas. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 19-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.