Theresa May – ny premierminister i England onsdag

Jeg skrev i går en artikel på min engelske blog om politik med titlen Theresa May – No Bullshit There… Du kan læse artiklen ved at klikke på titlen.

Jeg gjorde mig nogle interessante tanker omkring et kommende EU, som jeg egentlig gerne vil dele med jer her på bloggen. Jeg skrev følgende – på dansk:

Det er ganske underligt, at se, at tilhængerne af at blive i EU i flere lande er tavse når det gælder rent faktisk at nævne fordelene ved at blive. De diskuterer mange emner som ikke har spor at gøre med selve kernen i et forenet Europa. Hvis Europa skal forenes på en positiv måde, bør det også være en union der lytter til folket.

Vi har brug for et stærkt Europa, men ledelsen er fuldkommen uvidende om det der kræves for at være mere demokratiske – højst sandsynligt fordi deres omgivelser har været en by inden for byen i enten Bruxelles eller Strassbourg. De omgiver sig kun med mennesker, der er enige med dem, og derfor har de mistet enhver sans for hvad der er vigtigt for folk, der lever på almindelige indkomster rundt omkring i Europa.

Effekten af fri bevægelse kan ses over alt i Europa. Vesteuropæiske chauffører, som kører tunge lastbiler uden at vise SPOR hensyn over for køre- og hviletidsregler. Det bør stoppes. På samme måde er det på tide, at EU stopper de lange traktater med hundredvis af paragraffer. Få et stærkt perspektiv på hvad man ønsker at opnå, og lad os få et websted som KLART forklarer hvad EU virkelig handler om – med egne ord. Ingen udenomssnak – bare klare og tydelige erklæringer om hvad man ønsker at opnå i et sprog, der kan forstås af den almindelige arbejder. Det ville skabe en folkelig atmosfære for en udvidelse af EU med befolkninger, som ville bakke projektet op.

Jeg mener det er klar tale. Ét er, at England ikke vil være med mere, men lad os dog få gjort projektet klart og tydeligt igen, og lad os få fornemmelsen af, at borgerne bliver hørt igen. Dét vil være den eneste farbare vej, hvis EU skal blive en succes.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.