Uber-chaufførernes anke

Vi lever i et retssamfund, og tak for det. Det er fuldkommen i orden, at Uber-chaufførerne vælger at anke dommen, der faldt i fredags. Vi får at se hvad Landsretten vil sige, når sagen kommer for deres bord.

Hvad der til gengæld ikke står til diskussion er dommens tydelighed. Hvis ikke du selv har læst den, så kan den tilgås herfra: http://www.domstol.dk/KobenhavnsByret/nyheder/domsresumeer/Pages/Uberkørselvarulovligtaxikørsel.aspx.

Alle der kan læse, kan se, at Uber-chaufførerne har en rigtig dårlig sag. 🙂

Som tidligere taxachauffør må jeg også bare sige, at det slet ikke er spor overraskende, at taxabranchen er udfordret. Man har længe talt om en modernisering af taxaloven, men det var åbenbart Ubers fremkomst som skulle til, før snak kan blive til handling.

Det er alt for passivt, at man ikke for længst er gået i gang med at klargøre sagen mod selve Uber Danmark. Dén sag kan sagtens køres parallelt med ankesagen, og nu hvor byretsdommen var så tydelig, så kan det godt undre, at man ikke fuldt ud bakker den lovlige taxabranche op.

Det er næsten som om, man i det politiske liv håber, at der viser sig en ‘redning’ for Uber i enten EU-regler eller en mindre klar dom ved en anke, så man bagefter kan tale det imod i pressen, men egentlig være helt ok med det på det uofficielle plan.

Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: jeg anbefaler ikke, og vil aldrig nogensinde bruge, Uber. Jeg bakker fuldt ud op omkring en lovlig branche hvor straffeattester og løbende kontrol af kørekort er en naturlig del af et ansvarsfuldt arbejdsforhold mellem chauffør og vognmand. Det bliver spændende at se om ministeriet får fingeren ud af gaskanalen. Taxabranchen har IKKE brug for passivitet over for dette lige nu…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.