Jeg har tidligere skrevet om den karrybaserede lasagne ovre på min madblog, og i denne weekend var det tid til at afprøve den på et par gode smagsdommere, nemlig mine to sønner, Patrick og Christopher. De synes også rigtig godt om den.
Så nu er det kun datteren, der ikke har smagt den. Hun valgte at blive hjemme. Hun var træt efter en lang tur med skolen, og det var jo også fair nok. Så fik drengene da lejlighed til lidt frirum i mit selskab – forandring fryder, siger de kloge.
Som jeg tidligere har været inde på, så er det altid en udfordring, at børnene begynder at danne sig deres egne meninger. Det må vi andre jo tage i stiv arm. Men menuen fejlede i hvert fald intet, så selvom det nok stadig er den ‘almindelige’ de fleste foretrækker, så er den karrybaserede lasagne et godt alternativ når man samtidig gerne vil smugle lidt majs ind i maden. Det giver et rigtig godt samspil med kødsaucen.
Som jeg skrev ovre på madbloggen, så vil jeg da gerne høre, hvad du – kære læser – evt. har af alternative varianter af kendte retter.
Fortsat god søndag aften herfra. 🙂