Går digitalt med musikken

Nu bliver de sidste skridt taget med hensyn til musik. Jeg har længe gået og barslet med, at overføre den sidste musik til MP3. Det har været en nostalgisk tid med musik på den sidste cd-hylde. Jeg har gennem tiden sorteret meget, men nu er det helt slut.

CD’er samler støv, og jeg gider ikke kigge på en reol, jeg de facto ikke bruger. Det er ganske enkelt for besværligt at kigge efter en specifik cd, når vi har alle de streaming-tjenester vi har. Den musik der ikke findes på disse tjenester må man selv supplere, og derfor er egne cd’er en god ting, fordi man således kan rippe musikken, og derved have adgang til den i løbet af ti sekunder ved en simpel søgning.

For nogle vil dette indlæg lyde som helligbrøde – ja, endda tanken om, at musikken ikke var på vinyl endda. Dem om det. Jeg kan kun ønske held og lykke til dem, som gider det. 🙂

Jeg er bare nødt til at erkende, at cd’er på reolen jeg ikke bruger er spild af ressourcer, når jeg rent faktisk kan genoplive musikken ved at få overført det jeg ikke allerede har på MP3. Jeg gætter på, det er små tyve ripninger, for noget af det har jeg både som MP3 og som fysisk cd – og det hele kan klares mens man laver alt muligt andet, så projektet tager nok kun nogle få timer, og så er det slut. Nu vil jeg prøve at se, om jeg kan omdanne hylden til noget andet pænt, så det får en ny rolle i stuen.

Hvad er dine tanker om musik-cd’er? Kommentarfeltet bider ikke. 🙂

God weekend, og rigtig god Pinse herfra.

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.