Børn under jorden – Bortførelsen (afsnit 1 af 2)

Her efter PresselogenTV2 News tog DR1s dokumentar op til debat blev jeg nødt til at se programmet. Det lod sig gøre via arkivet på mit smart-tv. Det var absolut ikke noget kønt program – af flere grunde.

Det er meget naturligt for kvinder at være ret bløde over for deres børn, særligt når det ene barn led af epilepsi. Men jeg ville nu ønske at Lisbet Markussen havde set Lola på Go’ Morgen Danmark. Hun skal som mor ikke finde sig i at blive sparket af sin søn, og det råberi man ser mellem børnene er ganske enkelt ikke til at holde ud.

Det er ikke ulovligt at sætte grænser her i livet. Det forventes faktisk af forældre at gøre det på en kærlig og direkte måde, som forbereder børnene til deres kommende roller i livet i samspil med andre voksne mennesker. Når det derfor omtales, at hun og Rico (hendes mand) var uenige om børnene, så forstår jeg det ganske godt.

Ikke at jeg på nogen måde vil dømme – eller fordømme – nogen, men DR1 har selv valgt at programmet skal præsentere faren som et ‘dumt svin’ med moren som eneste fortæller, og jeg ser frem til at se om mandagens afsnit vil give historien lidt flere nuancer, for ellers bliver det godt nok svært at se hvorledes de børn nogensinde skal blive voksne mennesker i harmoni med deres omgivelser. At hun næppe vil lytte til nogen der er uenig med hende er hendes egen udfordring her i livet, når hun vælger en bortførelse af deres fælles børn…

About the author

Blogger, inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker. Tidligere uddannelseskoordinator, og var aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent ved DSB heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre børn i alderen 15-19, som bor sammen med deres mor.