Nej tak til Facebook-konkurrencer

Der er mange måder du som erhvervsdrivende kan isolere dig på – og det endda ved at gøre noget, du tror øger din eksponering. I dagens Danmark er der mange iværksættere, som satser fuldt og helt på Facebook til deres kommercielle fremstød. Læs her hvorfor det er en meget uklog beslutning.

Det jeg skriver nu henvender sig ikke kun til erhvervsdrivende. Det henvender sig også til dig som aktivt jobsøgende, som studerende, ja, faktisk uanset hvad du laver.

Hvis du KUN satser på Facebook som socialt medie, spilder du din tid!

Til jobsøgende er stedet du bør være – uden tvivl – LinkedIn. Det er det primære sociale medier til professionelt brug.

Ganske som Twitter, Instagram, Snapchat, G+ m.v. har hver sin målgruppe, så er Facebook kun genialt for dem som bruger Facebook. Når først folk, som jeg selv, er blevet trætte af Facebook, så vil du aldrig fange disse folk, når/hvis du satser på KUN at drive dine konkurrencer via dette medie.

Det kan være fristende at være doven, men hvorfor give al trafikken til Facebook?

Du bør ændre dit fokus, hvis du tror brugen af sociale medier kan isoleres til ét medie. Du kan være lige så stensikker på, at hardcore Twitter-brugere vil være trofaste over for Twitter. Vi er så glade for vores micro-blogging site, og intet kunne nogensinde blive lige så godt, som når man logger på, har 140 tegn, og lynhurtigt kan få sig et overblik over dagens nyheder over alt i verden. Twitter virker.

På samme måde er der andre, som er lige så trofaste over for G+, altså Google Plus, og for dem er dette deres foretrukne medie.

Facebook udvikler kun deres platform for at optimere reklameindtægterne – det BURDE være tydeligt for alle. Alligevel er mange danskere præcis som får på vej til slagtningen. Går blindt fremefter i blind tillid til, at når naboerne alle gør det, så må vi også hellere følge med. Dine rettigheder som individuel bruger er for længst væk. Hvis du kigger på deres servicebetingelser, vil du opdage, at copyright bliver et fremmedord. Du overdrager alt hvad du deler, og de forbeholder sig retten til at bruge det du deler – helt uden nogen protesterer!!

Jeg skal ikke holde foredrag her på bloggen, men alene inspirere dig til at sprede din indsats. Du når meget længere ved BÅDE at dele links til dit materiale på Twitter, G+ og måske Instagram end ved at dele på Facebook alene. Det er det dovne valg at satse unikt på Facebook. Det ser smart ud, men når først folk har forladt dette medie, så bliver det også et farvel til dig som iværksætter hvis du falder for den kæmpe fejl at satse på Facebook alene.

Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om Facebook, vil jeg anbefale dig, at læse min e-bog The Book Facebook Doesn’t Want You to Read. Den koster kun én amerikansk dollar, seks danske kroner. Den vil gøre dig meget klogere på hvorfor det vil være dumt at være en lemming med din profil på internettet…

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.