Vi har alle læst spørgsmålet under forskellige former. Ugens Se & Hør mand og kvinde får spørgsmålet, i tv-interviews hører man dette, og i nogle biografier bliver dette også nævnt som resuméet af hvem pågældende er. Ingen kan helt proppes ned i sådan en etiket, men det kan være sjovt at læse, engang imellem.
Jeg har aldrig rigtig besvaret spørgsmålet, så nu nævner jeg tre ting jeg bestemt ikke vil undvære:
- Krydderiet karry
- Et billede af de dejlige guldklumper
- En elefantfigur
Hvorfor lige de tre ting?
Jo, karryen er simpelthen fordi det ER et favoritkrydderi. Billedet af guldklumperne ville minde mig om det endegyldigt positive resultat af at have givet livet videre til dem alle tre – både datteren og de to sønner. Elefantfiguren ville være et symbol på lige præcis det dyr, som altid arbejder hårdt i menneskeligt slaveri, som er selvstændigt samtidig med, at det er et flokdyr, som besidder den største ro når flokken er samlet, men står sammen – uanset hvad – når andre invaderer dens territorium.
Det var da en meget sjov måde at opsupplere tingene på. At tage en dvd med ville kræve strøm, og så er vi allerede væk fra det øde, ikke sandt? God dag herfra. 🙂