I dag er det 541 år siden Michelangelo blev født. Han blev 88 år gammel, og døde den 18 February 1564. Fødselsdagen opdagede jeg for 26 år siden, den 6. marts 1990, da jeg blev ramt af Michelangelo-virussen. Selvom Wikipedia siger denne først blev opdaget i februar året efter, så var jeg altså ramt af den året før. Du kan læse mere om denne virus herfra: http://www.today-in-history.de/index.php?what=thmanu&manu_id=1388&lang=en, ligesom der også er en kommenteret assemblerkode-fremvisning af virussen du kan se herfra: https://web.archive.org/web/20120224114832/http://www.elfqrin.com/docs/hakref/virus_michelangelo_src.html.
Nu er det jo aldrig rart at være den første, og uanset har der såmænd nok også været andre. Da jeg i sin tid fandt virussen ved scanning af SAMTLIGE disketter, kontaktede jeg dengang ASP – Association of Shareware Professionals, fordi den leverandør jeg havde købt disketten af – som var den ENESTE inficerede – var medlem af denne forening. Det kom der et større skænderi ud af, og leverandøren nægtede at have virussen…
Gammelt skænderi, og blæse være med det. 🙂
Blot sjovt, at man stadig kan huske denne dato, præcis som jeg husker kvindernes kampdag, fordi en tidligere kollega, der er lokomotivfører og kørelærer også har fødselsdag på datoen 8. marts.
Nørderiet vækker minder. Rigtig god dag herfra. 🙂