En alternativ 1. maj tale

Når vi i dag ser nyheder vil vi møde en masse spekulationer om hvad statsministeren og hvad oppositionens leder har at sige på dagen. Vi vil høre om meningsmålinger som har givet rød stue medvind i sejlene, velvidende, at meningsmålinger ofte ikke er det papir værd, som de er blevet trykt på.

Hvis jeg skulle holde en 1. maj-tale, ville den handle om mere end politik. Vi ved alle, at arbejdernes kampdag handler om den fundamentale uretfærdighed, at man på de bonede gulve elsker at rose ledelsernes indsats, velvidende, at den menige ansattes indsats alt for ofte overses. Ledere er alt for dårlige til at bringe rosen videre. Det var de da arbejderne begyndte at kæmpe, de er det i dag, og de vil stensikkert også være det i fremtiden.

Vi har nemlig de ledere vi fortjener, ganske som vi har de politikere vi fortjener. Vi har nemlig aldrig valgt at tænke alternativt, og her tænkes ikke kun på de nye partier, som satser på at komme ind på Borgen. Der mangler mod og holdninger. Alt er midtsøgende, kompromisskabende, og alt i alt møghamrende kedeligt – hvilket jeg også var inde på her på bloggen i går da jeg talte om holdninger.

Arbejderne kan glæde sig over en festdag hvor de kan nyde hinandens selskab, drikke et par bajere og nyde tanken om, at der stadig er noget at kæmpe for. En flygtig illusion, for magthaverne vil blæse på de tanker der kommer fra græsrødderne. Det ses jo alt for tydeligt i den skoling man har fra ungdomsorganisationerne. Dér hvor politik for fremtiden gerne skulle udvikles, men dér desavoueres man som ‘ungdommelig, smånaiv’ m.v., alt sammen fordi det er ubehageligt at konstatere, at man måske har taget fejl.

At man nok tog fejl da vi for 43 år siden meldte os ind i et EU, for EU levner ikke meget til det frie valg. Når vi møder åndssvage regler, så forbigås dette af skiftende regeringer, for det er nu engang nemmere bare at flyde MED strømmen end at begynde at formulere en selvstændig modstand imod dette regime. Englænderne har gentagne gange protesteret, alt sammen for døve ører.

For her i landet har vi en statsminister, som qva sin baggrund elsker EU. Nok har hun forbigået en stilling fordi hun ‘ville være statsminister’, men spørgsmålet melder sig om hvorfor vi er medlemmer af internationale fora hvis der ikke lyttes til menigmands frustrationer?

Vores største problem her i landet er, at vi har det ALT for godt. Talrige hakker på de arbejdsløse – og vil beskære deres ydelser – ganske som den velkommende danske natur nu gøres til budskaber i stil med “Kommer du her til landet, skal du arbejde”. Budskaber der forsimples på denne måde mister deres værdi, og selvom ens røde hjerte banker blodet rundt med ønsket om, at vi alle kunne dele fælleskabets glæder, så møder vi intolerancen overalt. Garneret i ord som danskhed m.v., for at skjule den realitet, at vi for længst har givet køb på nogle grundlæggende værdier, som burde være fundamentale i ethvert civiliseret samfund.

God 1. maj, og god st.bededag til alle. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.