Klip der udløber – Hungry.dk’s klippekort

Jeg blev lidt overrasket forleden, for en af de restauranter som samarbejder med Hungry.dk havde pludselig kun 6 klip på oversigten. Jeg havde for et par uger siden bemærket, at jeg havde 8 klip ud af de 10 – godt på vej til et bonusmåltid.

Rabatter er da værd at tage med, og jeg tror de fleste har tænkt sådan når de har brugt Hungry.dk frem for f.eks. Just-eat.dk… 🙂

Jeg stilte spørgsmålet på chatten, som ikke virkede lige da jeg bestilte, men fik ret hurtigt svar pr. mail om, at klippene hver især havde en gyldighed på 6 måneder.

En lille detalje jeg IKKE var klar over, og som mange andre sikkert heller ikke tænker over. Det virker faktisk som lidt af et over-smart gimmick (antyder næsten snydetrick), for man skal godt nok være storforbruger for at kunne NÅ at få gennemført 10 bestillinger inden for 6 måneder!

Om deres klippekort kan man dog læse:

Ved bestilling af mad hos en Deltagende Restaurant via Hungry, optjenes et (1) stempel. Når ti (10) stempler er optjent hos den samme restaurant, kvalificerer dette til et (1) bonusmåltid hos restauranten. Et stempel har en udløbstid på seks (6) måneder fra optjeningsdatoen. Værdien af et bonusmåltid udregnes på baggrund af de 10 bestillinger hvorved stempler er optjent. Til udregning medtages købsværdien af den bestilte mad, uden evt. leveringsgebyr eller kortgebyr. Evt. ubenyttet overskydende beløb fra brug af bonusmåltid kan ikke bruges i anden forbindelse, og bortfalder ved indløsning af bonusmåltid.

Jeg tror ikke ret mange har læst de betingelser før de begyndte at bruge Hungry.dk som leverandør, men dem som var skuffede over Just-eat.dk gik over til gratis-perioder med virusprogram m.v. som bonus i stedet for deres pointshop, vil også forstå, hvorfor jeg mener Hungry.dk ikke er en pind bedre. Dét klippekort er ikke spor værd, og jeg vælger at ringe direkte til spisestedet næste gang. Så tjener de i hvert fald ikke på denne lidt for oversmarte strategi hos mig i hvert fald.

God weekend. 🙂

About the author

Adm uddannelsesmedarbejder, uddannet IT-supporter. Inspirator i PMI (Positiv Mental Indstilling) som tror på vi sammen er stærkere, hvis vi opfører os anstændigt over for hinanden - uanset hvilke forskelle der måtte være mellem os som mennesker.
Tidligere biblioteksmedhjælper og før det uddannelseskoordinator, og aktiv TR mens jeg fungerede som stationsbetjent heroppe i Kalundborg.
Privat har jeg tre voksne børn i alderen 18-22.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.