Lad det være sagt med det samme. Jeg er vild med Gordon Ramsays madprogrammer. Jeg lader mig ikke skræmme af hans til tider ret bidske sprog. Gordon har en mission, og det nås ikke altid med hverken nougat eller smilende ansigter. Det kræver blod, sved og tårer. I hans programserie Kitchen Nightmares, ankommer han jo tit ganske få måneder før det er ved at gå rigtig galt. Konceptet er også lavet i Hotel Nightmares, hvor Gordon overnatter på hoteller, og giver sit besyv med om hvad der mangler.
Kitchen Nightmares serien er kopieret på TV3 af kokken Bo Bech, som efter samme opskrift giver en masse kokke en del klø, og lærer dem hvorfor det ikke betaler sig at gå over hvor gærdet er aller-lavest.
Til gengæld er der så den modsatte ende, og her tænker jeg især på Go’ appetit på TV2. De kommer mindre heldigt ud af nogle af bemærkningerne. Mine favoritter er der enten Claus Holm eller Louisa Lorang, men det er så afgjort et program, hvor man godt kan savne et lille løft i kvaliteten. Jeg er klar over man skal lave mad på 25 minutter. Men det bliver en anelse ensformigt, når halvdelen af tiden bruges på at snakke om hvorvidt man bruger grøntsager til hverdag. Når datteren, kæresten eller en tredie sender en person ind til dét program, er det nok ikke fordi vedkommende bruger variation i hverdagen.
Så havde man jo nok kunne tage snakken hen over køkkenbordet frem for at skulle på landsdækkende tv for at vise sine manglende evner.
Min største trøst er, at folk der er med forhåbentlig har haft en sjov aften. Så kan jeg jo bare vælge at slå over på en anden kanal…
Anyway, man kan ikke behage alle, og det er jo forskelligt hvad vi alle bedst kan lide. 🙂
