Danmark har talent, Voice og X-Factor skulle være programmer, der udklækkede talenter. I stedet er de endt som talentløshedens platform. Jarlen VAR sjov da han spillede rollen som hælebarsejeren i Yes, det er far, men har overskredet sidste salgsdato. Det samme kan siges om Blachmanns evindelige små kommentarer. Han træder på folk i stedet for at bygge dem op. Han kalder det ærlighed – jeg kalder det småpervers arrogance.
Sådan kan man fortsætte, for programmerne viser talrige gange hvordan dommerne stjæler rampelyset. Deres kommentarer er, for at sige det pænt, ubrugelige i mange sammenhænge. De har ikke artisten i centrum, som de burde, men skal hellere fremhæve sig selv. Jeg er ved at brække mig hver gang jeg ser den slags.
Og det er faktisk det værste midt i alt dette, for programmerne startede godt. Startede idealistisk. Men for lille udskiftning har gjort, at dommerne pludselig er blevet smagsdommere på den mindre gode måde. Voice er nok det bedste af programmerne endnu, men der er også dér plads til forbedring – hvis ellers de gad lytte til andre…
For det kan jo godt være lidt svært at høre kritik for nogle, som hellere vil (mis)bruge seernes tid frem for, at blive dygtigere til det de tror de kan.
