Omgivelserne for psykisk syge

Jeg har en veninde med depression og borderline – to ganske ubehagelige sygdomme for omgivelserne. Du kan bl.a. læse om sidstnævnte i denne artikel: http://www.dr.dk/Tvaers/problemer/psykiske-lidelser/orderline.

Blandt de 2% er der naturligvis stor forskel på hvor meget sygdommen påvirker de folk, der er ramt af sygdommen. Én vigtig ingrediens i alt dette er, at også omgivelserne tager med til psykolog, om muligt. Diskuterer hvordan man kan reagere, og hvorledes ens egen reaktion er når der dykkes ned i sorte perioder.

Tryk avler, som bekendt, modtryk.

Det nemmeste er, at lade sig provokere af reaktionsmønsteret. Men faktisk er det vigtigt at være vedholdende, for netop tilknytningsønsket er så dybfølt at du kan skade mere end gavne hvis du reagerer forkert i ubehagelige situationer.

Omvendt skal man så også gøre op med sig selv om man selv har det nødvendige overskud til at håndtere den slags. Ret tidligt vil man opdage, at det er en følelsesmæssig udfordring at reagere ‘korrekt’ – hvis der overhovedet findes noget mere ‘rigtigt’ end noget andet…

I en tid hvor Socialrådgiverne er på skærmen og hvor der i forvejen diskuteres både besparelser og omplaceringer på sundhedsområdet, så må vi bare erkende, at skiftende regeringer ikke har haft meget til overs for de mest socialt udsatte. Mange er farvede af deres egen uvidenhed om området – og det gør det i hvert fald ikke nemmere at diskutere emnet.

For der hvor vi andre tror det hele handler om ‘bare at tage sig sammen’, så er der helt andre ting på spil når sygdommen er både diagnosticeret og konstateret. Det er ikke nogen sjov proces.

Men da de fleste nok har opdaget, at jeg på flere områder har arbejdet en del med den buddhistiske tilgang til tilværelsen, så må jeg samtidig sige, at det OGSÅ handler om at dele ud af sit eget overskud – i tid og energi. Når samfundet ikke vil hjælpe så er de psykisk syge afhængige af, at vi andre supplerer de tilbud der kommer fra det offentlige ved at vise bare en smule mere hensyn over for dem der er ramt.

For mest tankevækkende er det nu engang, at overveje hvordan vi selv ville reagere hvis andre opførte sig som vi selv gør den dag vi måske selv blev syge…

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.