Uden at tvivle det mindste, så vil jeg straks udnævne G I Jane som min favoritfilm. Der er flere grunde til filmen er genial.
Først og fremmest spiller Demi Moore rollen genialt. Men samtidig tror jeg også princippet om kompromisløst at give sig selv 100% tiltaler mig.
Jeg er ganske stædig af natur, og ideen om, at man melder sig til noget, og gennemfører – uanset prisen – er alfa og omega i min verden.
Jeg blev som bekendt afvist da jeg i sin tid tod ned til Fremmedlegionen den 2. januar 1999 – jeg rejste fra landet nytårsdag, og var med liggevogn ned til Gare du Nord i Paris. Dernæst metroen ud til udkanten af Paris, til Fort de Nogent.
Jeg nåede at spise frokost dernede, men efter en synstest som del af optagelsen blev jeg kasseret. Det er så min personlige indgangsvinkel til filmen.
I dag er jeg glad for tingene gik som de gjorde, for jeg har i dag tre dejlige guldklumper. Men har man sagt A må man også sige B – og dét perspektiv er ætset ind i min bevidsthed.
Det giver en vis adstadighed når langtrukne ting skal vedligeholdes. 🙂
