Ja, jeg ved det godt. Jeg er tidlig på den i år, når jeg siger første julegave blev pakket ind i dag. Ikke desto mindre er det ganske sandt.
Da vedkommende kan læse, og sikkert lejlighedsvis læser med her på bloggen vil jeg naturligvis ikke afsløre hvad det er. Dog er jeg helt sikker på modtageren bliver meget glad, for det er to ting vedkommende synes rigtig meget om. 🙂
Sådan skal det jo være. Festligheder skal gerne være garneret med den glædelige fornemmelse, at folk har gjort noget ud af at huske, hvad man har talt om i løbet af året.
Det kan være ganske svært at ramme plet efterhånden som de små bliver større.
Fortsat god weekend. Brunch i morgen i forbindelse med min svoger, så der er lidt at se frem til. 🙂